Det nye og anderledes IKEA city-varehus ved Dybbølsbro i København gør nu status efter det første år med flere tilpasninger og udvidelser til kundeoplevelsen.
.
Sidste år åbnede det nye og anderledes IKEA city-varehus midt i København, og det første år er for IKEA blevet brugt på at suge erfaring til sig fra de mange besøgende i varehuset.
“Vi er meget glade for, at så mange har haft lyst til at besøge os i varehuset. Det har givet os en stor viden om københavnernes boligbehov, og det har blandt andet ført til flere tilpasninger, for eksempel åbningen af et tag-selv-lager, så kunderne kan komme hjem med over 350 mindre møbler”, siger Mads Kristensen, Kommerciel chef i IKEA Danmark.
For at forbedre kundeoplevelsen har IKEA København blandt andet åbnet et nyt tag-selv-lager med over 350 mindre møbler. Dette initiativ er en direkte respons på den stigende efterspørgsel fra københavnerne om at kunne tage flere møbler med sig hjem med det samme i de velkendte flade pakker.
.
Kundernes madglæde overrasker mest
En af de mest markante indsigter fra det første år er københavnernes store begejstring for IKEAs madtilbud.
Med over 3,2 millioner solgte kødboller og 850.000 planteboller er city-varehuset i dag også et attraktivt møde- og spisested for københavnerne.
Efterspørgslen har været så stor, at varehuset har måtte udvide restauranten med flere siddepladser, fortæller Mads Kristensen.
“Vores madtilbud har været en positiv overraskelse – her har vi blandt andet set en firedobling af kunder i cafeen efter åbningen af Københavns nye busterminal. Det bekræfter os i, at maden i IKEA er en vigtig del af kundeoplevelsen”, siger Mads Kristensen.
.
Et år med læring og tilpasning
IKEA København har på et år justeret og optimeret sine tilbud baseret på værdifulde kundelæringer.
Med udvidelser som det nye tag-selv-lager og en større kapacitet i restauranten, samt forbedret tilgængelighed med busterminalen, er IKEA København klar til at imødekomme de fortsat voksende behov hos københavnerne.
“Vi har brugt det første år på at forstå vores kunder bedre og foretage de nødvendige tilpasninger, så vi kan tilbyde en endnu bedre oplevelse i de kommende år. Ud fra de erfaringer vi har gjort os, har vi forsøgt at tage det bedste fra de traditionelle varehuse og tilpasse det til de behov, som gør sig gældende for vores mange besøgende i storbyen”, siger Mads Kristensen.
Be the first to comment