DF stiller spørgsmål om støtte til moské i København

Finn Rudaizky. Foto: Viroj Jienwatcharamongkhol / Havnefronten.

På det kommende møde i Borgerrepræsentationen vil Finn Rudaizky (DF) stille spørgsmål til Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nygaard (Rad.) om den økonomiske støtte, som Islamisk Center for de Europæiske Lande (ICEL) modtager fra Københavns Kommune.

.

Spørgsmålene rejses efter afsløringer om parallelle retssystemer og blodpengeforhandlinger i moskéen, der har vakt bekymring for, om støtten anvendes korrekt.

ICEL, som driver Al-Hidayyah-moskeen på Bispevej i Københavns Nordvestkvarter, modtager tilskud som folkeoplysende forening.

Foreningen har været genstand for opmærksomhed, efter at politiets efterforskning i følge medier har afsløret, at der har været afholdt forsoningsmøder, hvor blodpenge angiveligt er blevet fastsat af imamen baseret på religiøse fortolkninger.

.

Lovligt eller ulovligt?

Det er i følge Rudaizky i strid med kommunens retningslinjer for støtte, som kræver, at undervisning i folkeoplysende foreninger ikke må have et religiøst budskab.

Finn Rudaizky vil i sin forespørgsel have afklaret, hvor mange år ICEL har modtaget støtte, hvordan kontrollen med tilskuddene føres, og hvilke konsekvenser der er for foreninger, der bryder retningslinjerne.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*