Finn Rudaizky kan fejre 30 års jubilæum som medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune.

Den 25. august 2024 er en helt usædvanlig mærkedag i København. Her kan Finn Rudaizky nemlig fejre sit 30-års jubilæum som medlem af Borgerrepræsentationen.

.

Navnet Borgerrepræsentationen, som svarer til kommunalbestyrelsen i de andre kommuner, passer Finn Rudaizky godt. Han har nemlig gennem hele sin politiske karriere set sig som borgernes tillidsmand og repræsentant på Københavns Rådhus.

Finn Rudaizky begyndte sin karriere som socialdemokrat, var herefter løsgænger i tre år, men skiftede i 2008 til Dansk Folkeparti, som han har repræsenteret lige siden. Finn Rudaizky er ud over Borgerrepræsentationen også medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Ikke mindst det frivillige sociale område i København kender til Finn Rudaizkys indsats. Hvad enten det gælder ensomme ældre, borgere ramt af hjerneskader, hjemløse eller sårbare unge, så har Finn Rudaizky gennem de årlige budgetforhandlinger skabt fokus på de allersvageste og mest udsatte københavnere og fået løftet deres budgetter.

Op til sidste kommunalvalg leverede Finn Rudaizky en af valgkampens overraskelser, da han på sit partis vegne sagde nej tak til det omstridte byggeri på Amager Fælled. De mange protester fra borgerne havde gjort indtryk, og Finn Rudaizky mente, at kommunen svigtede det lokale demokrati.

.

Afslørede kommune vidste en del mere om dræbt terrorist

Det politiske mod har til gengæld aldrig svigtet Finn Rudaizky. Det har blandt andet ført til udelukkelse fra lokalpolitik i nogle måneder, da Finn Rudaizky fik en bøde for at videregive oplysninger om personen bag terrorangrebet i København i 2015 der kostede to mennesker livet.

Et forløb Finn Rudaizky ikke fortryder, da han fortsat fuldt ud mener, at oplysningerne var i en væsentlig samfundsmæssig interesse. Folketinget vedtog som en konsekvent at Rudaizkys udelukkelse en ny lov, der nedlagde det nævn, som valgte at udelukke Rudaizky.

Måske stammer hans mod fra hans familiebaggrund. I 1943 undslap Finn Rudaizky i en fiskerbåd sammen med sin far, mor og søster nazisterne, da det lykkedes at sejle fiskerbåden fra havnen i Dragør til Sverige.

.

Stop racisme og jødehadet

Finn Rudaizky bruger i dag mange kræfter på at bekæmpe enhver form for racisme i København – uanset om det handler om race, religion eller køn.

Han arbejder aktivt for, at politikerne på Københavns Rådhus, helt på tværs af parti skel, styrker indsatsen mod racisme og chikane overfor mindretal. Herunder det jødiske mindretal, som i København er udsat for en lang række hadforbrydelser ligesom jødiske institutioner kun kan fungere under politibeskyttelse.

Finn Rudaizky er i dag medlem af kommunes beskæftigelses- og integrationsudvalg men er kendt som en politisk brobygger der rækker ud over udvalgene.

.

Med i alle stort set alle aftaler

Som det eneste medlem af Dansk Folkeparti indgår Finn Rudaizky i alle forhandlinger om de helt store politiske aftaler i København som kommunens årlige budget og den kommende kommuneplan. Også i disse forhandlinger lykkes det Finn Rudaizky at sætte sociale fingeraftryk.

Finn Rudaizkys har på det seneste arbejdet for at bringe musik og dermed glæde ud på de københavnske plejehjem.

.

Støt til dagtilbud

I stedet for eventuelle gaver foreslår Finn Rudaizky et bidrag til projekt Kilden, der er et specialiseret dagtilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade. Kilden tilbyder en blanding af træning, kompetenceudvikling, arbejde og sociale aktiviteter.

Kilden – Incita: www.incita.dk

Arbejdernes Landsbank

Reg. nr. 5328

Kontonr. 0250177

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*