Internationalt drømmehold bag koreansk pop-up i Tivoli

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Bag sommersæsonens sidste pop-up i Det japanske Tårn står et dream team bestående den af dansk-koreanske stjernekok fra 2-stjernede restaurant Koan, Kristian Baumann, Youngjin Kim fra Koans søsterrestaurant, Juju, og den internationalt anerkendte kok og gastroentrepreneur, Reif Othman.

.

De tre herrer udgør tilsammen; Modu – contemporary modern flavours og byder Tivolis gæster på en særlig pop-up, hvor Korea, Danmark og Tivoli smelter sammen og skaber en unik fine dining-oplevelse med rødder i et af verdens mest hypede køkkener – det koreanske.

Det internationale samarbejde kan kun opleves i én måned og kun i Tivoli, hvor forlystelseshavens gæster kan stifte bekendtskab med de tre kokkes versioner af koreansk fine dining. Reif Othmanns innovative stil og Youngjin Kims dybe forståelse af koreanske smage bliver kombineret med Kristian Baumanns enestående opmærksomhed på detaljer og skaber en kulinarisk sammenfletning af kontinenter og køkkener – alt sammen båret af tre stjernekokkes passion for det koreanske køkken.

.

Koreanske smage møder nordiske råvarer

De tre kokke har én gang tidligere delt køkken. I september 2022 samarbejdede de om en udsolgt middag i København.

Det blev anset for at være en engangsoplevelse, men nu er det dynamiske trekløver samlet igen, og denne gang i en hel måned, hvor de præsenterer retter, der trækker på populære elementer fra deres tre restauranter; danske Koan og Juju og Hoe Lee Kow, Reif Othmans nyligt åbnede ukonventionelle koreanske restaurant i Dubai.

Modu byder på en 14-retters menu med retter som ”østers med yuzu & sesam”, ”makrel med shiso & grøn chili”, ”ørredrogn med æggeblomme og wasabi”, ”tofu med fjordrejer & GastroUnika Caviar” og ”nudler med aromatiske urter & blomster” – altså retter der parrer en dybtliggende kærlighed til det koreanske køkken med Nordens bedste råvarer. Pop-up’en vil også byde på en omhyggeligt udvalgt drikkemenu med vine og koreansk Sool (alkohol).

.

Fine dining

Koreansk Fine Dining har de seneste år taget den internationale gastronomiske scene med storm med den unikke blanding af traditionelle smage og moderne kulinarisk innovation.

Modus take på koreansk fine dining er dybt forankret i kulinariske traditioner og med fokus på friske, lokale ingredienser, og skaber et dogmefrit og legende køkken.

.

Folkene bag Modu

Bag Modu står den singaporeanske kok Reif Othmann, som er en af få fuldstændigt selvfinansierede restauratører i de Forenede Arabiske Emirater og er kendt for sin utrættelige kulinariske innovation.

Med en fusion af japanske, italienske, franske og koreanske indflydelser er hans madlavning både kreativ og trendsættende, hvilket har givet ham stor international anerkendelse og adskillige udmærkelser, bl.a. Chefs’ Choice Award i den første 50 Best Restaurants i Mellemøsten og Afrika, og en plads som den eneste kok på Arabian Business Top 100 Power List 2023.

Sammen med ham i Det japanske Tårns køkken står Kristian Baumann, som er en af de varmeste navne på den danske og europæiske gastroscene.

.

Baumann bag Michelinstjerne på Michelinstjerne

Blot ti uger efter åbningen af hans koreanske fine dining restaurant, Koan, modtog den ikke én men to Michelinstjerner. Kristian Baumann har desuden en fortid på Noma og som køkkenchef og medejer på Restaurant 108, der begge har Michelinstjerner. I tiden mellem 108 og Koan stod Baumann bag en pop-up restaurant på Refshaleøen, der fik Berlingskes anmelder helt op af stolen.

Det er også Kristian Baumann, der står bag den koreanske bistro, Juju, som dagligt bliver ledet af den tredje mand bag Modu; køkkenchef Youngjin Kim.

Juju har med Youngjin Kim ved roret hurtigt etableret sig som et københavnsk hotspot og en favorit i mellemprislejet. De tre kokke har på hver deres måde sat et tydeligt mærke på det gastronomiske verdenskort og i august og september samles de altså i Tivoli i Danmark.

Der er premiere den 23. august og der kan spises til og med 22. september.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*