Rute, dato og navn på plads for Danmarks nye, store World Tour-cykelløb fra Roskilde til København

Jonas Vingegaard. Foto: Pernille Kingo / Grand Depart Copenhagen
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

En kommende klassiker er skabt blandt de internationale cykelløb. Nu tager partnerkredsen og arrangørerne bag næste skridt med præsentation af rute, navn og program for løbet. Vingegaards sejr i Tour de France har boosted interessen.

.

Når løbets start til næste sommer går i Roskilde med målstreg i København, er det under navnet Copenhagen Sprint. Det blev slået fast ved en lanceringsevent på Københavns Rådhus i dag.

Løbet, som omfatter et eliteløb for både kvinde- og herreryttere, har fået en placering i UCI-løbskalenderen den 21. og 22. juni 2025, som gør det muligt for sprinterne at teste formen endeligt forud for verdens største cykelløb, Tour de France.

Ruten, der i dag blev afsløret, byder på nye, spektakulære strækninger. Startskuddet går ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde med målstreg ved Statens Museum for Kunst i København. Ruten snor sig gennem det nordsjællandske landskab med naturskønne veje, slotte og vartegn for til sidst at munde ud i Københavns gader over broer, søer og forbi det historiske og moderne Københavns bygninger og seværdigheder.

.

Her er datoerne

21. juni 2025: Ruten for kvinder er 160 km. 130 km fra Roskilde til København. 3 omgange i København på 10 km rundstrækning.
22. juni 2025: Ruten for herrer er 230 km. 180 km fra Roskilde til København. 5 omgange i København på 10 km rundstrækning.
Se den samlede rute og information om hele cykeleventen på løbets nye website, hvor rutekort/film også kan downloades: www.copenhagensprint.com
I løbsweekenden vil partnerkredsen bag skabe en folkefest og cykelfestival med masser af aktiviteter for børn, voksne og cykelfans. Bl.a. arrangeres et folkecykelløb, hvor alle gratis kan cykle ruten i København. Ved målområdet skal en cykelfestival løbe af stablen, hvor alle er inviteret med, ligesom der også vil være hot spots med lokale cykelfester langs hele ruten. Som del af cykeleventen afholdes et politisk topmøde. Cykeltopmødet sætter rammen for nye strategiske samarbejder, der kan fremme hverdagscykling i Danmark og resten af verden.

.

Politisk glæde

”Nu kan alle cykelfans sætte et stort kryds i kalenderen, for nedtællingen til det første Copenhagen Sprint i København og på Sjælland er officielt skudt i gang! Med ruten lægges op til masser af udfordringer for rytterne og spænding for publikum. Rundt om løbet vil vi i partnerkredsen skabe en folkefest fuld af cykelaktiviteter og oplevelser for alle, der elsker cykling. Vi vil gøre, hvad vi kan i København for at være gode værter og gennem eventen også at sætte hverdagscyklisme på dagsordenen.”

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

”Det er kæmpe stort, at vi får et cykelløb af fineste karat på dansk jord. Danmark er kendt verden over som cykelnation, så selvfølgelig skal vi også have et World Tour-løb med de bedste cykelryttere i verden. Ruten vil vise Danmark frem på bedste vis, når rytterne rammer Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Frederiksborg Slot og slutter ved Statens Museum for Kunst i København. Det kan man kun blive glad for som kulturminister. Jeg glæder mig til at følge verdens bedste cykelryttere her i Danmark”, siger Overborgmester i København Sophie Hæstorp Andersen (Soc.).

Også i Erhvervsministeriet er ministeren tilfreds.

”Det er et solidt skulderklap til Danmark som cykelnation, at vi har fået vores eget World Tour-løb og får nogle af verdens bedste cykelryttere til landet. Nu er datoen sat – og det er både godt nyt for de mange cykelglade danskere og for dansk turisme. For vi ved, at store sportsevents også giver international opmærksomhed og tiltrækker tilskuere fra hele verden”, siger Erhvervsminister Morten Bødskov (Soc).

.

Folkeligt

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (Rad.), siger:

”Det er spændende, at vi i København får et tilbagevendende World Tour-cykelløb med verdens bedste ryttere. Forhåbentlig vil løbet og flere folkelige events rundt om Copenhagen Sprint give gode oplevelser til københavnere, sportsentusiaster og turister og understrege, at København er en cykelby.”

Hun får opbakning fra Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod, der dog har mindre fokus på sporten, men mere på at også de sidste københavnere kommer op på cyklen.

”Vi har en stærk cykelkultur i København, og mit håb er, at den kan blive endnu stærkere, når vi skal lægge gader til verdenstoppen inden for professionel cykelsport. Så det også smitter positivt af på cyklisme i hverdagen”, siger Line Barfod

.

Cykelsporten jubler

“UCI-kalenderen er et kolossalt puslespil, så vi er meget glade for at have fået en så attraktiv dato. Det er kort før de nationale mesterskaber og herrernes Tour de France-start, så Copenhagen Sprint-løbene vil i den grad give de danske cykelelskere noget at se frem til, og samtidig er det en ledig dato på kvindernes kalender, så vi kan håbe på besøg af de største stjerner. Der bliver cykling på højt plan og masser af spændende aktiviteter rundt om løbene, så Danmark vil i den grad blive ramt af cykelfeber, når vi lancerer dansk cyklings nye sommertradition”, siger Konstitueret formand i Danmarks Cykle Union, Johnny Lillelund.

Direktør i Sport Event Denmark, Lars Lundov, siger:

”Med World Tour-cykelløbet, Copenhagen Sprint, fra Roskilde til København markerer vi et vigtigt skridt i dansk cykelsports historie. Løbet, som fremhæver verdensklasse sprintere og talenter fra både kvinder og mænd, understreger Danmarks engagement i topcykelsport og fundamentale cykel-DNA. Det bekræfter alle partnernes store forarbejde og Danmarks rolle som nøgleaktør i international cykling. Vi glæder os til at byde verdenseliten velkommen den 21. og 22. juni 2025.”

Direktør i Copenhagen Sprint Eventselskabet, Tobias Hoff, siger:

”Vi har høje ambitioner for Copenhagen Sprint både som et spændende cykelløb og som folkefest. Vi forventer, at flere danske og internationale virksomheder ønsker at engagere sig som kommercielle partnere og bidrage til at skabe en uforglemmelig begivenhed.”

.

Giver øget interesse for København

Hos Wonderful Copenhagen er man ikke blinde for, at denne type events også giver København ekstra opmærksomhed, som også kan bruges i andre sammenhænge.

“Copenhagen Sprint er en kæmpe mulighed for at skabe værdi for mange. Den vil vi bruge målrettet til at tiltrække besøgende og brande Danmarks hovedstad som verdens bedste cykelby – i samspil med vores øvrige tiltrækningsindsatser og samarbejdspartnere. Med en dato for eventen kan vi gå ud og skabe konkret rejseinteresse og samtidig bruge anledningen til at fortælle bredt om de mange andre oplevelser, hovedstaden tilbyder udover de fantastiske to hjul”, siger Adm. direktør i Wonderful Copenhagen, Mikkel Aarø-Hansen.

Det blev i december 2023 offentliggjort, at den internationale cykelunion, UCI, har tildelt Danmarks Cykle Union (DCU) løbslicens i foreløbigt tre år – 2025, 2026 og 2027. Bag cykelløbet står en national partnerkreds bestående af Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Kulturministeriet, Erhvervsministeriet, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen og Danmarks Cykle Union. DCU har stiftet et eventselskab, der skal forestå planlægning og afvikling af løbet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*