Admiral Hotel opnår Svanemærket

Admiral Hotel er officielt blevet Svanemærket-certificeret – en af de mest anerkendte miljømærkninger i Norden. Selv mener hotellet, at certificeringen bekræfter deres engagement i bæredygtig drift og i at skabe sunde og ansvarlige rammer for både gæster og medarbejdere.

.

Svanemærket stiller skrappe krav til alle dele af driften – fra energiforbrug, vandbesparelse og affaldssortering til brug af miljøvenlige rengøringsmidler, bæredygtige fødevarer og leverandørvalg. At opnå mærkningen er derfor et tydeligt bevis på, at Admiral Hotel har forpligtet sig til at minimere sit klimaaftryk og fremme en mere ansvarlig hotelbranche. Det skriver hotellet selv i en pressemeddelelse.

“Vi er utrolig stolte af at kunne hejse Svanemærket over Admiral Hotel. Det er resultatet af et målrettet arbejde på tværs af hele organisationen for at reducere vores miljøpåvirkning og skabe bedre rammer for både vores gæster og kollegaer. For os handler bæredygtighed ikke kun om certificeringer – men om at tage reelle skridt mod en grønnere fremtid,” siger Jesper Stubgaard, Managing Director på Admiral Hotel.

.

Fortsat af den grønne vej

Admiral Hotel er i forvejen Green Key-certificeret, hvilket dokumenterer hotellets arbejde med miljøvenlig drift og ansvarlig ressourceanvendelse, samt Safe Hotels-certificeret, en international standard der sikrer høje krav til sikkerhed og tryghed for gæster og personale.

Med tilføjelsen af Svanemærket samles nu et komplet sæt certificeringer, der både dækker miljø, kvalitet og sikkerhed – og dermed understreger hotellets helhedsorienterede tilgang til ansvarlig drift.

.

Arbejdet fortsætter

Svanemærket stiller desuden krav til løbende forbedring, hvilket betyder, at Admiral Hotel forpligter sig til kontinuerligt at optimere sine processer, energiløsninger og indkøb – så certificeringen ikke bare bliver et øjebliksbillede, men en del af en vedvarende grøn rejse.

Certificeringen af Admiral Hotel sker som led i en større indsats for at certificere samtlige hoteller i Strawberry Group og understøtter kædens store fokus på bæredygtighed og ansvarlig drift.

.

Mange år på bagen

Det ikoniske pakhus stammer fra 1787 og er i dag kendt og genkendt for moderne, kompromisløs gæstfrihed og autentiske oplevelser.

Admiral er – i følge dem selv – ikke bare et sted, du får lyst til at besøge, men et sted du får lyst til at blive.

Hotellet rummer 366 luksuriøse værelser, restaurant aye aye, private dining faciliteter og mødelokaler. Admiral Hotel er en del af hotelgruppen Nordic Hotels & Resorts under Strawberry Group med CapMan Real Estate-fonden CapMan Hotels II som bygningsejer.

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*