Her til morgen har DR berettet om, at der fra Lynetteholmen er sporet cyanid i havvandet i mængder, der i nogle tilfælde er over grænseværdierne. Det får nu Alternativet til at kræve By & Havn, der har til opgave at etablere Lynetteholmen, nedlagt. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.
.
Vanvittig, at giftstoffer flyder ud i havet. Samtidig er Københavns Kommune blevet orienteret for sent. Det mener medlem af borgerrepræsentationen Emil Sloth Andersen er en skandale.
“Cyanid er jo et giftstof, der er ekstremt farligt. Det er jo helt vanvittigt, at der ikke er styr på det”, siger Emil Sloth Andersen.
.
By & Havn bør nedlægges
Selskabet bag Lynetteholmen er By & Havn. Emil Sloth mener, at dette selskab bør nedlægges hurtigst muligt.
“Vi har ikke ordentlig kontrol med miljøet som politikere, når By & Havn er involveret. Det kan jeg lige så godt sige. Og derfor skal vi have nedlagt det her selskab”, siger Emil Sloth Andersen.
Forslaget fra Alternativet er på dagsordenen til borgerrepræsentationsmødet torsdag den 13. november i næste uge. Det går specifikt på, at det skal undersøges hvordan selskabet kan nedlægges og hvad der kan træde i stedet for. Forslaget blev indsendt før nyheden om cyanid-udledningen kom ud.
“Men cyanid-udledningen er jo ikke en enlig svale. Vi har også set problemer med miljø-kontrollen på Lærkesletten på Amager Fælled. Vi har alt for dårligt kontrol som politikere med By & Havn. Vi får alt for lidt information, og nu ser vi hvor galt det går. Det må stoppe nu”, mener altså Emil Sloth Andersen., der oprindeligt blev valgt til Borgerrepræsentationen for de Radikale, men i løbet af valgperioden forlod partiet til fordel for venstrefløjspartiet Alternativet.
Be the first to comment