De døde går igen: Et optog fra underverdenen hjemsøger Tivoli

Halloween i Tivoli.

Når mørket falder på, og Halloween nærmer sig, bliver sløret mellem de levende og de døde efter sigende tyndere. Lørdag den 18. oktober kl. 18.00 forsvinder sløret helt, når omkring 200 zombier, dæmoner, kendte filmuhyrer og andre nattevæsner indtager Tivoli til det gruopvækkende optog Monsters Night Out.

.

For 13. år i træk forvandles Tivoli til et hjemsøgt paradis for uhyrer og udklædte skabninger, når omkring 200 monstre marcherer gennem forlystelseshaven som en del af Halloween i Tivoli.

Optoget starter ved Hovedindgangen kl. 18.00, går igennem Tivoli og slutter ved Orangeriet ved Tivoli Søen.

Herefter fortsætter monstrene deres færd ud i den halloween-pyntede forlystelseshave, så hvis man ikke har fået gys og gru nok, kan man senere på aftenen opleve de udklædte og hyggeligt uhyggelige monstre, når de sammen prøver Rutschebanen kl. 19.00 til 19.30, Galejen kl. 20.30 til 21.00 og Mælkevejen kl. 21.30 til 22.00.

.

Nerver af stål anbefales – selvom monstrene er søde

Hver deltager har brugt utallige timer på at forvandle sig til de flotte væsner og gespenster for at give Tivolis gæster et gys, de sent vil glemme.

Børn og gæster med sarte nerver bør derfor tage advarslen alvorligt: Paraden byder både på kløer, hugtænder og isnende øjenkontakt, men selvfølgelig i kombination med smil på læben, så børnefamilier også bør kunne klare mosten. Monsters Night Out-optoget er arrangeret af Copenhagen Zombie Crawl i delvist samarbejde med Tivoli. Optoget er inkluderet i entréen.

.

Gys for fans

“Der findes ingen mere hellig tid for fans af gys og gru, end halloween. At Tivoli igen i år byder os velkomne med Danmarks største monsteroptog og event, er fantastisk. At se et af mest ikoniske attraktioner, befolket af monstre og uvæsener af alle slags, er en helt særlig kontrast, som ikke fås bedre”, siger Lasse Elmer, medarrangør af Monsters Night Out og repræsentant fra Copenhagen Zombie Crawl.

.

Halloween i Tivoli

Selvom mange forbinder Halloween i Tivoli med en markering af en amerikansk højtid, så har højtiden også rødder i både europæisk, nordisk og dansk historie. Halloween tager formentlig afsæt fejringen af allehelgensaften og det keltiske nytår samhain, men trækker også tråde til traditionelle danske og nordiske høstfester med mange halmballer og årstidens blomster. Tivoli bygger altså videre på og fortolker de traditioner.

.

Løbende udvikling
Tivoli har altid haft behov for at udvikle sig. Det skete også i 2006, hvor Tivoli slog gitterporten op for den første halloween-sæson, der varede i 10 dage. Første sæson blev besøgt af 250.000 gæster. I dag besøges Halloween i Tivoli af ca. en halv mio. gæster. I dag varer Halloween i fire uger, hvor svenskernes Höstfest også er en del af sæsonen.

På den måde rammer Halloween i Tivoli både danskernes og svenskernes efterårsferie.

Halloween i Tivoli i 20 sæsoner

  • Tivoli markerer i år Halloween for 20. gang.
  • I 2025 blev Halloween i Tivoli udvidet med en uge, så sæsonen kan opleves i fire uger.
  • 22.100 græskar er placeret rundt omkring i Haven.
  • 10.000 græsser, stauder, krydderurter, frugt- buske og -træer m.m. er brugt til at skabe scenografien i Haven.
  • 225 m2 tage er blevet beplantede med blomster i efterårsfarver.
  • DM i Kæmpegræskar blev afholdt for 18. gang i år. Vinderen blev kåret den 4. oktober og vejede 903,5 kg. De enorme græskar kan opleves under Halloween i Tivoli og vil fra den 23. til 26. oktober blive udskåret til gigantiske græskarlanterner.

.

Åbningstider:

Den 3. oktober til 2. november

Under Halloween-sæsonen er åbningstiderne:

Søndag – torsdag kl. 11.00 – 22.00

Fredag + lørdag kl. 11.00 – 23.00

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*