DEBAT: Det skal være sjovt og trygt at være ældre i København

DEBAT: Af Jens-Kristian Lütken, borgmester (V) i Københavns Kommune.

Der er noget grundlæggende galt, når ældre i København må ligge i deres eget bræk, med fyldte bleer og uden bad i ugevis.

Og når kommunen ovenikøbet forsøger at tie sagerne ihjel i stedet for at løse dem.

Det er system-København, når det er værst.

En by, hvor Socialdemokratiet og venstrefløjen har haft magten i over 100 år – men stadig ikke kan levere tryghed og værdighed til dem, der har bygget velfærden.

I stedet har København fået en ældrepleje præget af stordrift, kontrol og ideologi.

Man har fjernet ledelsesansvaret fra plejehjemmene og centraliseret beslutningerne.

Resultatet er et system, der reagerer langsomt, dækker sig ind og glemmer, at der bag hvert CPR-nummer findes et menneske.

.

Kikærtskommunen København

Når en plejehjemsmenu bliver et politisk manifest, er noget gået galt.

Alt for mange kikærter. Alt for mange bønner. Og alt for lidt af det, de ældre faktisk har lyst til.

Der er intet galt i at spise grønt – men der er noget helt galt, når ideologien styrer mere end appetitten.

Mad er ikke kun ernæring. Det er liv, glæde og værdighed.

Men i København er maden blevet endnu et udtryk for den politiske kontrolkultur, der kvæler både faglighed og frihed.

.

Venstre vil en ældregaranti

Derfor foreslår jeg en københavnsk ældregaranti:

Enhver ældre, der føler sig utryg eller ikke får ordentlig pleje, skal kunne skifte plejehjem inden for 48 timer – til en anden kommunal plads, en aflastningsplads eller et privat tilbud.

Det skal være så dyrt for kommunen, at vi én gang for alle lærer at forebygge skandaler i stedet for at bortforklare dem.

.

Nok er nok

Når en by som København ikke kan sikre sine ældre et bad, et måltid, et smil – så er det ikke økonomi, der mangler.

Det er ledelse.

Det er ansvar.

Og det er respekt for mennesker.

Det skal være trygt og sjovt at være gammel i København.

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*