DEBAT AF: Klaus Bondam, Direktør for Mobilitet, Kultur og Destinationer, Wonderful Copenhagen
Den radikale kandidat til novembers valg til Borgerrepræsentationen Kristine Ammitzbøll-Bille er tilbage med endnu et indlæg om krydstogtturisme i København.
Hun lægger ud med at kalde mig ’vred’ og slutter af med at sidestille tilrejsende gæster i vores hovedstad med ’invasive dyrearter’.
Det er et debatniveau, der må stå for Kristine Ammitzbøll-Billes egen regning. Jeg vil nøjes med at forholde mig til fakta om krydstogt og virkelighedens verden i forhold til international søfart.
Dog må jeg starte med at slå fast, at Kristine Ammitzbøll-Billes påstand om, at jeg er ’krydstogtindustriens talsmand’ er faktuelt fuldstændig forkert og en urimelig måde at beklikke mine pointer på.
.
Fokus på København og Danmark som destination
Jeg står i spidsen for det danske krydstogtnetværk, Cruise Denmark – Copenhagen and beyond (CDCAB), som er en integreret del af Wonderful Copenhagens (WoCo) arbejde, hvor jeg er direktør for mobilitet, kultur og destinationer. Fælles for både krydstogtnetværket CDCAB og WoCo er i øvrigt, at begge organisationer har meget tæt og mangeårige samarbejde med Københavns Kommune.
Arbejdet i CDCAB handler ikke om krydstogtindustrien, men om krydstogtturismen og krydstogtdestinationen – altså fokus på, hvordan vi lokalt i København (og i resten af Danmark) kan få størst mulig værdi ud af krydstogtturismen og samtidig kan udvikle krydstogtturismen i en mere bæredygtig retning – både i forhold til spredning af gæster og miljøpåvirkning.
Med andre ord en helhedstilgang til krydstogtturismen ud fra, hvordan den bliver til størst gavn i forhold til miljø, klima, erhverv, lokalbefolkningen og samfundet bredt set.
.
Landstrøm et plus
Jeg konstaterer med glæde, at Kristine Ammitzbøll-Bille anerkender den positive effekt af landstrøm, som vi netop har indviet i Københavns havn.
Der sker generelt rigtig meget i krydstogtbranchen i forhold til grønne tiltag og teknologisk udvikling. Og konkret i forhold til landstrøm, så betyder det, at skibene reducerer deres partikeludledning med ca. 95%, når de er koblet på anlægget, imens de ligger til kaj.
Det yderligere positive perspektiv, Kristine Ammitzbøll-Bille tydeligvis ikke er klar over her, er, at godt 90% af de krydstogtskibe, der sejler i Østersøen (som København er en del af i krydstogtsammenhæng), kan modtage landstrøm.
I 2022 samlede vi krydstogtbranchen på tværs af Østersøen her i København, og her forpligtede de vigtigste rederier sig til at ville tilslutte sig landstrøm, hvis det er tilgængeligt. Og det er jo heldigvis nu i København.
.
Internationale konventioner
Hvor Kristine Ammitzbøll-Bille til gengæld rammer skævt er i hendes påstand om, at man ’bare kan indføre totalforbud imod krydstogtskibe, der ikke er på el’. Tankegangen bag viser et manglende indblik i virkelighedens verden, da det ikke er noget, man ’bare’ kan gøre med en lokal eller national beslutning, da det er fastlagt i internationale konventioner.
At vi så til gengæld er enige i, at det er et mål, man bør arbejde mod, er noget andet. Det indgår også som en foreslået handling i den nye miljøpublikation ’Krydstogtskibe: Miljø & Klima’, som CDCAB har produceret i samarbejde med miljøingeniør Ph.d. Kåre Press-Kristensen.
.
Mere bæredygtig krydstogtturisme
Så selvom vi debatterer på forskellig vis, så er vi vel enige om de overordnede mål om at skubbe krydstogtturismen i en mere bæredygtig retning.
Det er vi allerede rigtig mange, der samarbejder om, og jo flere, der bakker op, jo bedre. Og det gør vi selvfølgelig på et konstruktivt og faktuelt grundlag.
.
Læs Kristine Ammitzbøll-Billes indlæg her.
.
Med denne meningsudveksling anser vi på Lokalavisen Havnefronten denne debat for afsluttet.
1 Trackback / Pingback