Af Brian Høier, Socialdemokratiet Regionsrådsmedlem og kandidat til Region Østdanmark
.
Nu tænker du jo nok: Hvad er en kvindesygdom? Eller undrer dig over, hvorfor der skal forskes mere i lige netop kvinders sundhed. Svaret er at kvinders sygdomme, historisk set er blevet underprioriteret i både grundforskning og i klinisk forskning.
Det har resulteret i en markant mangel på konkrete forebyggelses- og behandlingsmuligheder for sygdomme, der rammer kvinder.
En sundhedskløft på 131 år
Der vil gå 131 år, før vi opnår ligestilling i sundhed mellem kvinder og mænd, medmindre vi gør en ekstraordinær indsats. Det viser beregninger foretaget af World Economic Forum. Herudover viser det sig at den globale sundhedskløft mellem kønnene, årligt koster samfundet 4 milliarder og forringer tusindvis af kvinders liv.
Selv om kvinder statistisk lever længere end mænd, lever de 25 procent mere af deres tid med sygdom, og 75 procent af sygdomsbyrden ligger før pensionsalderen og er blandt andet forårsaget af graviditetskomplikationer, infertilitetsbehandling, endometriose og overgangsalderens følgevirkninger. Men også af de sygdomme og tilstande, der rammer begge køn, men hvor hovedparten af de data, der er brugt til at beskrive sygdomsbilledet og finde behandlinger, er baseret på mænd.
.
Medicinsk forskning bliver primært udført på han-mus og mænd.
Årsagen til denne skævhed skal findes i forskningens fundament. Historisk har medicinsk forskning primært været udført på han-mus og mænd. Det skyldes dels et ønske om at beskytte fostre ved at ekskludere potentielt gravide kvinder, dels at kvindekroppens naturlige cyklus og hormonelle forandringer introducerer ’besværlige’ variationer i forskningsresultaterne.
Konsekvenserne er alvorlige. Et iøjnefaldende eksempel er sovemedicin, der oprindeligt kun var testet på mænd. Da kvinder senere anvendte den anbefalede dosis, viste det sig, at de oftere var involveret i færdselsulykker dagen efter. Årsagen var, at kvinder nedbryder stoffet langsommere end mænd, hvilket resulterede i en utilsigtet overdosering.
Der mangler biologisk forståelse af de processer, der er specifikke for kvindekroppen, herunder hvordan menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder påvirker sundhed og sygdom.
Brystkræft viser potentialet, der kan opnås med dedikeret forskning i kvindesygdomme. For få årtier siden var brystkræft en af de mest dødelige kræftformer, og der florerede myter om, at årsagen kunne være brugen af bh. Resultatet af den øgede forskning er, at prognosen i dag for brystkræftpatienter, er markant forbedret.
.
Vil skabe mere lige i sundhed
Investeringer i kvindesundhed er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, men også sund økonomisk fornuft. For Danmark betyder bedre kvindesundhed øget arbejdsmarkedsdeltagelse, højere produktivitet og reducerede omkostninger til sundhedsvæsenet.
Danmark har allerede en række unikke forudsætninger for at etablere et nationalt center for kvindesygdomme og det vil vi i Socialdemokratiet gå til valg på, at få etableret.
Vi skal nemlig skabe et mere lige samfund, hvor alle får gavn af gode kvindeliv. Tiden er inde til at lukke sundhedsgabet mellem kønnene. Med et nationalt center for kvindesygdomme kan Danmark tage et afgørende skridt mod reel ligestilling i sundhed – til gavn for alle.
Vær den første til at kommentere