DEBAT: Nyt Palæstina-Hamas slagsmål på Københavns Rådhus

DEBAT: Af Finn Rudaizky (Løsgænger). Medlem af Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstaden
Når Borgerrepræsentationen sent i aften (torsdag 19/6) skal tage stilling til “børn og unges ytringsfrihed i forbindelse med skolevalget”, så forventes en meget skarp debat mellem de meget anti-israelske partier og de partier, som har tordnet mod de anti-israelske partiers opbakning til Hamas.
Lad mig sige helt tydeligt. Selvfølgelig skal vi i Danmark respektere, at skolernes elever har ytringsfrihed. Grundloven, Folkeskoleloven og FN’s Børnekonvention giver faktisk ret til at debattere de emner, som de unge selv finder væsentlige. Så den del med hensyn til ytringsfrihed, stemmer jeg selvfølgelig for.
.

Anti-israelsk retorik

Men, når det kommer til de anti-israelske partiers anvisning af, hvordan vi skal vejlede de unge og deres lærere om, fra hvor og af hvem de unge skal få informationer fra om Gaza/Palæstina – Israel konflikten, siger jeg helt fra.
De venstreorienterede og de anti-israelske partier, ønsker slet ikke, at det skal være uvildige og neutrale personer/institutioner, som skal hjælpe med relevant upartisk baggrundsmateriale til brug for skoledebatten. Det modsatte er tilfældet.
Ganske vist skriver Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet, at de ønsker at “bidrage til en forståelse af, hvordan vi kan bekæmpe anti-semitisme”.
Det sker ved at foreslå, at organisationer, som med deres initiativer siden 7. oktober 2023, i den grad har bidraget til at puste til den antisemitiske flamme. F.eks. Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Amnesty International, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, FN-Forbundet.

Mangler objektiviteten

Derudover ønsker man, at Københavns Professionshøjskole redigerer materialet ! Deres holdninger er allerede bekendt, så hvordan kan man tro på, at de kan være en neutral, uvildig medvirker ?
For retfærdigheds skyld bør det nævnes, at man også mener, at Det jødiske Samfund bør indrages. Det tør man tilsyneladende godt, for der er jo et eklatant antal pro-palæstinensisk NGO’ere med.
En så grov manipulering stemmer jeg naturligvis imod. Det er helt vildt et uhyggeligt forslag.
Hvis vi skal opretholde princippet om reel ytringsfrihed, så er det tvingende nødvendigt, at man sørger for en hæderlig og uvildig rådgivning til de unge.
Det der er lagt op til i Borgerrepræsentationen, det er uværdigt og usmageligt.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*