DEBAT: Ramadanmiddag skaber fornyet debat

DEBAT af: Finn Rudaizky, løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation

Den 19. marts 2025 blev der i den store rådhushal på Københavns Rådhus afholdt Ramadanmiddag for 190 inviterede deltagere. Bag arrangementet stod Özlem Cekic, der er stifter af og generalsekretær for Brobyggerne, og Københavns Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken fra Venstre.

Men hvem der var inviteret med, har været noget uklart – man har eksempelvis ”glemt” at informere om, at Kongeparret var inviteret – og det har været uklart, hvor pengene kom fra, da det tilhørende udvalg ikke er blevet inddraget. Kongeparret kom dog ikke.

Alligevel er det pludselig muligt at afvikle et stort arrangement i et af Københavns fineste lokaler uden politisk stillingtagen.

71.300 kroner er regningen løbet op i for Københavns Kommune. Ikke medregnet udgifter til lokaleudlejning.

.

Borgmestrenes repræsentationskonto

Hver af de seks fagborgmestre råder over en repræsentationskonto, som stilles til rådighed til arrangementer eller møder, hvor borgmesteren er vært, og hvor der indgår bespisning.

Ifølge Københavns Kommunes politik for repræsentation skal arrangementerne på den ene side have ”kommunalt interesse” og i øvrigt være ”økonomisk forsvarlig”. På den anden side er der ikke defineret et loft over forbruget for i stedet at sikre fleksibilitet og smidighed for den enkelte borgmester. Det fremgår af et politikersvar.

I svaret fremgår det ligeledes, at de seks fagborgmestre hver især har brugt 113.209 kr. i perioden 2022-2024. Det svarer til 18.868 kr. pr. borgmester i den treårige periode.

Udgifterne til Ramadanmiddagen kalder på en principiel drøftelse af rammerne for borgmestrenes repræsentationskontoer. Om hvad de kan bruges til, om politisk involvering og ikke mindst en snak om et forbrugsloft.

Jeg stiller derfor forslag på Borgerrepræsentationens møde torsdag den 26. juni om, at vi får en komplet gennemgang af repræsentationskontoerne på tværs af borgmestrenes områder, og tilsvarende drøftelse af et konkret loft over forbruget, så vi kan sikre et politisk ophav til udgifterne og til det indhold, som udgifterne finansierer.