Efter aflysning af jødisk filmfestival: Venstre stiller forslag om at huse jødisk filmfestival i København

En filmfestival i anledningen af 250-års jubilæet for jødisk liv i Sverige er blevet aflyst. Årsagen er, at ingen biografer vil huse festivalen af hensyn til sikkerheden. Nu vil Venstre tilbyde, at festivalen kan afholdes i København, og stiller derfor forslag om det i Kultur- og Fritidsudvalget.

.

Det har vi ikke kapacitet til. Vi er allerede booket. Sikkerheden bliver for omfattende. Årsagerne til at en jødisk filmfestival ikke kan blive til noget i Malmö er mange.

”Det er et kæmpe svigt, at festivalen ikke kan afholdes i Malmø. Jeg er faktisk rystet over, at det er blevet så vanskeligt at være jøde i Sverige, at man end ikke kan vise jødiske film. Det er de jødiske medborgere og jødisk historie og kultur, som på den måde svigtes på det groveste. Antisemitismen sniger sig desværre ind mange steder i disse år. Det må vi ikke acceptere som samfund, og derfor er det vigtigt, at vi signalerer, at vores jødiske medborgere er en vigtig del af vores historie og samtid i de nordiske lande. Jeg vil derfor ikke tøve med at invitere festivalen til København, det er faktisk det eneste rigtige at gøre i denne her totalt uacceptable situation.”- udtaler beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)

.

Op til kultur- og fritidsudvalget

Venstres forslag skal i første omgang behandles i Kultur- og Fritidsudvalget den 27. november.

Venstres borgmester peger på, at det kommunale kulturhus i Indre By, Huset i Magstræde, rummer en biograf, der kunne være en oplagt ramme for Den Jødiske Internationale Filmfestival i Malmø (JIFF).

”I København har vi både de økonomiske midler og rammerne til at kunne byde festivalen velkommen. Jeg håber derfor meget, at rådhusets øvrige partier vil bakke op om forslaget, således at vi kan hjælpe de svenske jøder med at fejre deres vigtige jubilæum og samtidig give københavnerne mulighed for at dykke ned i jødisk filmkunst,” udtaler borgmester Jens-Kristian Lütken (V).

København har flere gange lagt lokaler til jødiske arrangementer – herunder filmfremvisning.

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*