Handicap-parkering på vej tilbage i Middelalderbyen

Københavns Kommune er gået hårdt til parkering i Indre By. I flere områder er gadeparkeringen helt sløjfet, men det har fået uheldige konsekvenser for de handicappede, så nu har partierne valgt at genindføre parkering i Middelalderbyen – men altså kun for handicappede.

.

Det er Enhedslistens borgmester Line Barfod, der nu har trådt på bremsen, og skrevet til forligspartierne omkring budgettet for 2023, hvor man besluttede at fjerne parkeringen.

I henvendelsen til de øvrige politikere skriver borgmesteren, at fordi man har nedlagt pladserne, så kan man ikke “imødekomme ansøgninger om reservering af parkeringspladser for personer med handicap i Middelalderbyen” fordi det også er besluttet, at der ikke skal oprettes nye parkeringspladser.

Og det går ikke i forhold de handicappedes krav på at få tildelt en parkeringsplads.

I henvendelsen til forligskredsen, som Havnefronten har haft lejlighed til at se, så konkluderer Enhedslistens borgmester, at der er opbakning til, at “forvaltningen kan oprette nye p-pladser reserveret til personer med handicap på arealer, hvor der ikke længere findes offentlige parkeringspladser i Middelalderbyen”.

Der blev nedlagt 525 almindelige gadeparkeringspladser i Middelalderbyen.

Læs Havnefrontens omtale af nedlæggelsen af gadeparkeringen i Middelalderbyen HER.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*