Af Mette Ydebo
Måske var han jøde, den fremmede handelsmand, der i 1592 havde slået sig ned i Helsingør. Dokumenter kender ham i hvert fald som Joachim Jøde. Vi ved bare ikke rigtig noget om ham, og der skulle gå nøjagtig tredive år, før jøder på kongelig foranledning fik lov til at bosætte sig og drive handel i Danmark. I det øvrige Europa blev de tværtimod i vidt omfang fordrevet fra.
.
Fra 1622 etablerede den jødiske minoritet sig hertillands. Først i form af velhavende, såkaldte sefardiske jøder, der kom op gennem Europa fra blandt andet Spanien og Portugal.
Senere indvandrede også mindrebemidlede eller ludfattige ashkenaziske jøder med tysk- eller jiddischsproget baggrund.
.
400 år i Danmark
For tre år siden fejrede Dansk Jødisk Museum 400-årsjubilæet for jødisk liv i Danmark. Det skete dels ved at åbne en splinterny, permanent udstilling i museet på Slotsholmen, dels ved at sende en vandreudstilling ud over landet til byer, der gennem århundrederne har haft en jødisk menighed.
Det var Christian IV, der i 1622 grundlagde Glückstadt og indførte religionsfrihed i byen for at tiltrække driftige jødiske købmænd og skabe konkurrence til tyske Hamburg.
Det satte gang i udviklingen, men det var hans søn, Frederik III, og dennes frihavneby Altona, hvorfra jødiske købmænd fik tilladelse til at bevæge sig frit i hele riget, der blev afgørende for den videre udvikling.
Tres år efter indgangen via Glückstadt gav Fredericia jøder asylret. Derefter spredte de sig mod nord til Randers og Aalborg og mod øst til Nakskov, Faaborg og København.
Hovedstaden har flere synagoger. Ud over Det Jødiske Samfunds synagogebygning i Krystalgade findes der både en ultraortodoks og en liberal jødisk forsamling.
.
Jøderne i provinsen
I tidligere århundreder havde provinsbyerne dog også et jødisk folkeliv. I 1800-tallet var Randers for eksempel landets næststørste jødiske by efter København, og Faaborg var Fyns jødiske hovedstad. Landets nuværende overrabbiner,
Jair Melchior, er trods sin israelske opvækst faktisk tiptipoldebarn af den sidste rabbiner i Faaborg. Denne gren af slægten stammer fra Fyn, hvor der i tre generationer var rabbinere i menigheder på øen og i det fynske øhav.
.
Provinsens jøder på museum
Det er otte lokalhistoriske museer i Randers, Nakskov, Odense, Fredericia, Helsingør, Aarhus, Aalborg og Horsens, der har lagt hus til vandreudstillingen under dens danmarksturné.
I alle byer findes der fortsat fysiske spor efter fortidens jødiske liv i form af begravelsespladser, som ifølge jødisk tradition aldrig må nedlægges. Fra hver by følger en lokal jødisk-historisk genstand med på den videre rejse, så udstillingen er blevet til undervejs.
Ved hjælp af interaktive elementer og vægge med tekst og billeder sættes fiktive personer ind i en ægte historisk ramme, hvor vi får indblik i, hvordan deres liv så ud på et bestemt sted i en given periode. Derudover bydes der på quiz om identitet og oplæg til publikum om at overveje, hvilke ting danskere måske ikke havde haft i landet i dag, hvis det ikke havde været for den jødiske indvandring.
Som et led i opdateringen frem mod vor tid bydes der på interviews med fire unge jøder, der fortæller om, hvordan trusler mod jødisk liv atter er blevet en del af hverdagen.
.
Vigtig udstilling på Københavns Rådhus
Historien om den jødiske minoritet i Danmark er en fortælling om et lands og en indvandret folkegruppes gensidige afhængighed og indflydelse på hinandens kultur.
Den handler om stort drama, lykkelig integration og antisemitisme.
Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem flere parter. Bl a. Det Jødiske Samfund, Jødisk Informationscenter, Dansk Jødisk Museum m.fl.
Efter sin rundtur i riget lander den midt i hovedstaden, i Rådhushallen på Københavns Rådhus, hvor den kan opleves fra 29. oktober til 10. november. Der er gratis adgang mandag til fredag kl. 9–16 og lørdag kl. 9.30–13. På jewmus.dk kan man læse mere om vandreudstillingen og se billeder fra den.
Vær den første til at kommentere