Maxi Zoo er klar til at åbne sin første butik på Fisketorvet. Det sker den 28. november, hvor butikken slår dørene op for – hvad selskabet i en pressemeddelelse kalder – “et nyt dyremekka”. Butikkens personale glæder sig til at møde alle byens borgere og dele ud af gode råd, inspiration og vejledning.
.
Fredag den 28. november slår Maxi Zoo dørene op for deres nye butik på Fisketorvet, nærmere bestemt Kalvebod Brygge 59. Byens borgere kan se frem til hele 119 m2 dyremekka med alt, hvad der er brug for; fra foder til legetøj og tilbehør.
I den nye butik vil personalet stå klar med kyndig vejledning, inspiration og gode råd til byens dyrevenner. Fra fredag den 28. til søndag den 30. november vil der være stor åbningsfest i butikken for alle byens borgere – og der vil være overraskelser til de besøgende.
Maxi Zoo har i Danmark 75 fysiske butikker over hele landet og webshoppen maxizoo.dk, hvor de hver dag vejleder om og forhandler alt indenfor foder, snacks, tilbehør og legetøj til kæledyr.
.
Del af tysk kæde
Maxi Zoo Danmark er en del af den tyske koncern, Fressnapf, som har mere end 2600 butikker i Europa, og dermed er den største kæde af specialhandler i kæledyrsbranchen. Maxi Zoo er navnet på kæden udenfor de tysktalende lande. Fressnapf/Maxi Zoo blev startet af den tyske forretningsmand, Torsten Toeller, der -med inspiration fra en rejse til USA – ville åbne en forretning, der havde alt til kæledyr. Den 18. januar 1990, åbnede han så sin første forretning i den tyske by Erkelenz. Hans koncept var og er stadig: Et bredt sortiment, store forretninger med plads til udstilling af mange varer, kvalitet for pengene og kompetent faglig rådgivning.
.
Købte sig ind i Danmark i 2003
Siden Torsten Toeller åbnede den første forretning i Erkelenz, har han ikke set sig tilbage. I 2003 opkøbte Fressnapf de danske PetGo-butikker, og Maxi Zoo Danmark blev en realitet.
Maxi Zoo blev en stor spiller indenfor kæledyrsartikler, og i 2020 opkøbte Maxi Zoo konkurrenten, Petworld, hvilket gjorde, at Maxi Zoo kunne åbne butik nr. 63 i start 2021. I 2023 har Maxi Zoo udvidet med sin første salon i Maxi Zoo Aalborg og en ny XXL butik i Hillerød. Nu kommer turen så til Fisketorvet.
Den nye butik slår dørene op fredag den 28. november på Kalvebod Brygge 59, 1560 København V. Fejringen af butikken varer helt frem til den 30. november, og i løbet af åbningsdagene vil der være gode overraskelser til alle besøgende.



Be the first to comment