NPV er lykkedes med at finde en ny ejer til den bevaringsværdige ejendom Pakhuset i Engholmene København. Det bliver porteføljeinvestoren Droob-familien. Det skriver NPV i en pressemeddelelse.
.
”Det er med vemod, at vi sælger det skønne Pakhus i Engholmene København, der i dag fremstår som en perle i området. Omvendt ved vi, at Pakhuset har fået den perfekte ejer i Droob-familien, som vi gerne vil takke for et konstruktivt samarbejde”, fortæller direktør og COO i NPV, Kim Lang Sørensen.
.
Langsigtet ejerskab med rødder i dansk erhvervsliv
Køberen, Droob ApS, er en langsigtet investor med stærke rødder i dansk erhvervsliv og har i mere end 50 år investeret i ejendomme.
Virksomheden står blandt andet bag etableringen af Dansk Discount (det senere blev til til Fakta og nu 365discount), alle Sunset Boulevard-restauranter i Danmark og har i de senere år udvidet sin portefølje med investeringer i ejendomsmarkedet.
Med købet af Pakhuset integrerer Droob en karakterfuld og historisk ejendom som en permanent del af sin langsigtede ejendomsstrategi.
Pakhuset er en historisk bygning beliggende i den attraktive bydel Engholmene i København, bestående af 11 kunstigt anlagte øer i Københavns Havn. Den oprindelige ejendom er blevet nænsomt renoveret og moderniseret af NPV og fremstår i dag som en markant og funktionel erhvervsejendom.
–
Blandet erhverv med kontorer og restaurantdrift
Ejendommen rummer kontorfaciliteter på de øverste etager og restaurant- og barområde i stue- og kælderetagen.
Blandt nuværende lejere er bl.a. Unify Partners og KOLLAB, mens NPV fortsat driver restaurant- og bararealerne i ejendommen som en del af sin strategiske drift af Herkomst-konceptet.
Be the first to comment