Nysgerrige blikke har længe kigget ind ad de store glasvinduer i AL Huset, der er det nye fælleshus for Arbejdernes Landsbank og AL Finans, og nu er ventetiden forbi. Kaféen: Et nyt samlingspunkt med både surdejsbrød, kvalitetskaffe, fællesmiddage mm har slået dørene op.
.
Nu får naboerne, metro-brugere og alle andre forbipasserende på Sluseholmen en ny café i nærområdet. Med åbningen af Kaféen er både det økologiske morgenbrød, aftensmaden og favoritkaffen nemlig rykket helt tæt på.
Fra morgenstunden er der smørbagte croissanter, og senere på dagen kommer også hjemmelavede sandwich og lette frokostretter af lokale råvarer på menuen. Til aften er der dagens ret til en sympatisk pris, og både brød, kage og aftensmaden kan tages med hjem.
.
Kaffe på farten og fællesmiddage ved langbordet
Der er plads til at nyde udsigten, eller drikke kaffen og læs avisen ved det store langbord i midten af rummet. De høje træreoler byder desuden på et udvalg af delikatesser såsom økologisk mel, marmelader, chokolade, kaffebønner og andre specialiteter til at købe med hjem.
Når eftermiddagen rammer kan naboerne kigge ned til nybagte kager, søde sager og lune kanelsnurrer.
Og netop naboskabet er i følge en pressemeddelelse fra stedet omdrejningspunktet; Kaféen vil nemlig mere end at stille sulten og hælde kaffe i koppen.
Drømmen er at skabe et lokalt forsamlingshus, hvor mad, mennesker og nærmiljø får lov at gro sammen. Et sted, som både er din morgenmadscafé, dit kaffested, din lokale bager og dér, hvor du spiser sammen med andre fra Sluseholmen.
.
Et samlingspunkt for lokalområdet
Løbende vil Kaféen invitere til arrangementer, der bringer lokalområdet tættere sammen: bankoaftener, morgenløb, små madværksteder og fællesmiddage – gerne i samarbejde med lokale aktører og socialøkonomiske virksomheder.
Alle inviteres til at bidrage med gode idéer eller initiativer, der kan styrke lokalsamfundet og aktivere naboskabet.
AL Huset er et fællesskab, som er åben og tilgængeligt for alle. Her mødes nærmiljø, kunder og kolleger og oplever det gode værtskab.
Gæsterne i Kaféen kan desuden få et imponerende kig ind i den særegne arkitektur og stemning. Det er madvirksomheden Meyers, der sammen med banken, står bag Kaféen.





Be the first to comment