Oplev det unikke, det personlige og det autentiske kunsthåndværk i efterårsferien

23 af Danmarks bedste kunsthåndværkere fra hele landet omdanner Brøndsalen på Frederiksberg til kunsthåndværker marked de sidste 4 dage i efterårsferien.

.

De fire dage bliver den smukke Brøndsal fyldt med lækkert kunsthåndværk i høj kvalitet der er produceret af kreative hænder.” Det er blevet til en tradition, at vores kunder ved, at Brøndsalen byder på lækkert kunsthåndværk i efterårsferien” siger Joan Hansen, der er medarrangør.

”Det er 11. år vi holder kunsthåndværkermarked for fulde huse. Det vidner om interessen for det unikke som en god kontrast til masse producerede” fortsætter Joan Hansen.

.

Udstillerne er nøje udvalgte

Arrangørerne er kunsthåndværkerne Joan Hansen, København og Lise Møller, Himmerland. Joan Hansen arbejder med unika beklædning i uld, viskose og silke. Lise Møller designer og syr unikke vindjakker. Begge har talent for at spotte de bedste kunsthåndværkere og stor erfaring med at arrangere markeder.

Lise Møller fortæller at udstillerne bliver nøje udvalgt og interessen for at deltage er stor. Det giver os mulighed for at sammensætte et marked er spændende og alsidigt uden at gå på kompromis med både kvalitet og det unikke.

”Ligeledes ser vi en tendens til øget fokus på kunsthåndværk, som er solide med lang holdbarhed, og det er lige sådanne varer vi har samlet i Brøndsalen”, siger Lise Møller.

.

Tradition og fornyelse

Hvert år har vi flere udstillere, som har været med tidligere, kombineret med flere nye.

Udstillerne kommer fra hele landet. I år er fx Helle Lykke fra Nibe med for første gang. Hun maler og trykker på silke, som hun derefter syr til kjoler og bluser. Her er tale om unika beklædning i en lækker kvalitet.

Pia Korneliusen fra Birkerød, væver tørklæder, viskestykker, gulvtæpper på sin store væv. Hun arbejder i smukke farver og dejlige materialer.

Johanne Grydholt Frost er fra Silkeborg, hvor hun har sin lille systue. Hun præsenterer tasker i mange forskellige faconer og størrelser.

Keramiker Sanne Nissen er fra Valby, hvor hun har værksted og arbejder med vaser, skåle og fade i stentøjsler. Desuden arbejder hun også med raku.

Sonja Heinecke er fra Falster, hvor hun underviser og har kreative workshops. Hun elsker farve og garn og har udviklet en teknik, hvor hun vikler garn, som bliver til små huse.

Alex Reher viser et bredt udvalg af lækre uldne striktrøjer i smukke mønstre og farver til den kommende vinter. Alex er også medlem af butikken Kunst & Håndværk i Landemærket i København.

.

Mulighed for at møde kunsthåndværkerne

De i alt 23 kunsthåndværkerne vil være til stede alle dagene, så der er god mulighed for at få en snak med dem. I salen kan man opleve keramik, skulpturer, glas, unik beklædning, træarbejder, smykker, skind tasker og -jakker, håndlavet papir, strik, filt.

”Smukt kunsthåndværk i de smukkeste omgivelser i Brøndsalen – vi glæder os til at byde velkommen ” siger Lise Møller.

Der er gratis entre, og mulighed for at købe kaffe og kage i cafeen.

Åbningstider:

Torsdag d. 16. oktober kl. 11-18

Fredag d. 17. oktober kl. 11-18

Lørdag d. 18. oktober kl. 11-17

Søndag d. 19. oktober kl. 11-17

Der er mere information på hjemmesiden: www.khib.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*