Slut året af – og begynd det nye med en tur i Tivoli

Foto: Jakob Meldgaard / Tivoli.

Julen varer helt til den 4. januar. I hvert fald i Tivoli, hvor gæster kan fejre årets sidste aften og tage hul på det nye år med en stemningsfuld Tivoli-tur i dagene efter. Tivolis kontrollører står klar til at byde gæsterne velkommen til en tur i Rutschebanen, Himmelskibet og forlystelseshavens mange andre forlystelser, og man kan stadig nyde julepynten og Tivolis mange smukke lysinstallationer.

.

Når nytårskrudtet er stilnet af, og roen har lagt sig over Danmark, kan man stadig nyde de sidste dage af juleferien i Tivoli. Forlystelseshaven holder åbent til og med søndag den 4. januar, hvor gæster kan opleve de stemningsfulde lysinstallationer eller tage en tur i Tivolis mange forlystelser. Rasmus Klump-legepladsen er selvfølgelig åben, og gæsterne kan stadig nyde de 1007 juletræer og de oplyste hængepile langs Tivoli Søen, der danner en funklende kulisse for en vinterlig gåtur med en kop varm kakao eller Tivolis egen gløgg i hånden.

Julemanden er taget hjem til Grønland, men det er muligt at se de smukke koralrevsfisk, hajer og muræner, der dagligt bliver fodret i Tivolis store akvarium, mens en dyrepasser fortæller om fiskenes forunderlige verden.

Tivolis mange restauranter holder også stadig åbent, så man kan fejre nytårskur eller bare nyde en god frokost med familie og venner i den oplyste forlystelseshave.

.

Man kan også fejre nytåret i Tivoli

For dem, der endnu ikke har besluttet, hvor nytårsaften skal fejres, er Tivoli et oplagt valg. Den ikoniske forlystelseshave danner en festlig ramme om årets afslutning med lys, liv og nytårsstemning. Tivolis restauranter byder på særlige nytårsmenuer i flere prisklasser. Selvom de fleste borde allerede er reserveret nytårsaften, vil flere restauranter have enkelte ledige borde til gæster uden reservation.

Gæsterne kan allerede klokken 23.00 nytårsaften opleve Tivoli store nytårsfyrværkeri, så der er god tid til at opleve det store show, inden året springes ind med manér.

Jens Jacob Tychsen og Tivoli Copenhagen Phil fejrer også nytåret, når de slår tonen an med musikalske stjerneskud på årets sidste dage til tre nytårskoncerter med både festlig underholdning, bobler, chokolade og toner af Gershwin, Strauss, Leo Mathisen og Lumbye.

De tre koncerter kan opleves hhv. den 30. december klokken 19.30 og d. 31. december klokken 13.30 og 17.00. Koncerterne varer ca. 2 timer inkl. pause, og ved koncerten den 31. december kl. 17.00 vises H.M. Kongens nytårstale kl. 18.00 efter pausen.

Tivoli åbner for sommersæsonen den 7. april, som ligger ud med at markere påsken.

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*