Tivoli på vej mod julegæst nummer 25 million

Julehygge i Tivoli. Foto: Jakob Mellgaard / Tivoli.

Jul i Tivoli har siden sin begyndelse i 1994 haft 24 millioner gæstebesøg, og forlystelseshavens julesæson er de seneste år blevet en begivenhed, der udover i Danmark også tiltrækker sig international opmærksomhed.

.

Tivoli har de seneste år haft mere end 1 mio gæstebesøg under julesæsonen, så det er forventningen at gæstebesøg nummer 25 million kommer i hus. Vind og vejr kan selvfølgelig komme til at drille.

Jul i Tivoli er gennem de senere år blevet fast inventar på tv-stationen CNN, Condé Nast Traveller, The Independent og andre internationale mediers lister over verdens og Europas bedste julemarkeder, og har lært turister betydningen af dansk julehygge, mens et besøg i et juleklædt Tivoli også er blevet en fast del af julens traditioner for tusindvis af danskere.

.

På 12 dage gøres julesæson klar

På 12 dage vil Tivolis nuværende Halloweenudseende forvandles til klassisk jul. I år åbner forlystelseshaven dørene for 32. gang for årets julesæson.

Der er igen i år brugt mange kræfter og millioner på nye scenografier rundt om i Haveanlægget herunder springvandet foran Nimb. Jul i Tivoli er også en sæson, hvor gæsterne giver den enormt god gæste-feedback, hvor 92% af de adspurgte siger de sandsynligvis eller helt sikkert vil anbefale et besøg til andre.

.

Julen hitter

”Jul og julesalg har alle dage fyldt meget i København, hvor Strøget, Nyhavn og juleudstillinger i varehuse tiltrak mange mennesker. Men for den samlede oplevelsesbranche i København, var det er syvmileskridt, da Tivoli søsatte sit julemarked i 1994. Før Julemarkedets debut i 1994 var der stort set ingen ferierejsende i København i de mørke måneder. I dag er det afgørende for hoteller, restauranter, taxaer og mange andre oplevelsestilbud, at Tivoli med Halloween, påske og ikke mindst julemarkedet som den store magnet trækker. Tivoli er med imponerende besøgstal blandt de vigtigste led i værdikæden, hvor mange virksomheder er afhængige af hinanden og deler gæsterne,” siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv. der suppleres af Tivolis direktør Susanne Mørch Koch.

”For mange er jul i Tivoli et øjeblik, man vender tilbage til år efter år. Det handler om at mærke stemningen, lyset, traditionerne og fællesskabet – alt det bedste, vi forbinder med juletid. Hvert år besøger tusindvis af danskere os som en fast tradition, og vi glæder os over, at stadig flere internationale gæster finder vej hertil for at opleve den særlige Tivoli-jul. Vi ser frem til endnu en sæson fyldt med magi, glæde og nye minder midt i hjertet af København,” siger Tivolis direktør Susanne Mørch Koch.

.

Julenyhederne står i kø

Igen i år inviterer Tivoli til klassisk jul, hvor gæsterne kan opleve hundredvis af juletræer, besøge Julemandens Hus og få vind i håret på skøjtebanen, der omkranser forlystelseshavens største juletræ.

Gæsterne kan desuden se frem til nye lys- og snescenografier, tusindvis af julekugler, kørende forlystelser og julemarked med boder. Årets satsning i Koncertsalen bliver Snedronningen som er Tivolis største og dyreste balletopsætning nogensinde.

Hovedkræfterne bag den anmelderroste familieballet består af musikeren Oh Land, den prisvindende internationale stjernekoreograf Yuri Possokhov og H.M. Dronning Margrethe, som er den kreative kraft bag ballettens kostumer og scenografi.

Repremieren på Snedronningen finder sted den 27. november 2025, og juleballetten kan opleves frem til den 21. december. Der bliver også gensyn med Tinkas Juleeventyr samt premiere på musicalen The Julekalender i Glassalen. Der vil være Luciaoptog, fyrværkeri og Tivoli er forsat åben Nytårsaften. Tivolis restauranter og boder byder traditionen tro på både klassiske og alternativ julemad, hvilket alt sammen skal bidrage til at sikre fremgang i omsætning og besøgstal.

.

Julefrokoster og Toscansk topgastronomi

I Det japanske Tårn rykker den 1-stjernede restaurant Saporium ind. Saporium, som ligger i et af Italiens mest eksklusive og idylliske hoteller: det danskejede Borgo Santo Pietro inviterer på italiensk topgastronomi fuld af kreativitet, sæsonforankring og dybe rødder i den toscanske madtradition. Julens dufte og smage fylder resten af Tivoli, hvor restauranterne byder på alt fra klassisk højbelagt smørrebrød til simreretter, som passer til årets julefrokost.

.

Lysene i Tivoli:
Tivolis gæster kan igen i år se frem til forlystelseshavens betagende julebelysning. Med lysdesigns i særklasse er der ikke gået på kompromis med oplevelsen, hvor dygtige lysdesignere har nytænkt den dekorative lysoplevelse i haveanlægget. Det dekorative lys vil være slukket udenfor åbningstid, hvor nød-, arbejds-, og opsynslys er tændt. Som forrige år har Tivoli taget tiltag til at energioptimere sin belysning, som nu dækker tusindvis af lyspunkter, hvoraf 99% af LED belysning. Tivoli forsynes desuden udelukkende med strøm fra vedvarende energikilder.

Lyset på Tivolis største juletræ tændes den 14. november af Tinkas mor og medvirkende i næste års Tivolirevy 2026 Neel Rønholt. Det gør hun sammen med Julemanden, samme dag som sæsonens åbningsdag.

.

Tal om Tivoli

  • I alt 1.007 juletræer er placeret i forlystelseshaven.
  • 3.100 meter granguirlander hænges op i haveanlægget.
  • 10 tons gran bruges som dekoration i Tivoli.
  • I alt 500 kg. Fyrtoppe indgår i scenografierne.
  • 18.000 duftende Hyacinter bruges som en del af sanseoplevelsen.
  • 53.000 børn og barnlige sjæle kommer hvert år forbi og hilser på Julemanden.
  • 51% af gæsterne kommer som par eller 2 personer under deres besøg i julesæsonen
  • .

Fyrværkeri i Tivoli

  • Torsdag d. 25. december: Julefyrværkeri kl. 21.30
  • Fredag d. 26. december: Julefyrværkeri kl. 23.00
  • Onsdag d. 31. december: Nytårsfyrværkeri kl. 23.00

Jul i Tivoli åbner d. 14. november klokken 15.30 og slutter først d. 4. januar i det nye år.

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*