Af Jette Ingerslev
Performance-operaen Jeanne d’Arc havde premiere på eksperimentalteatret Sort/Hvid den 24. april 2026 og er siden blevet opført fem gange ugentligt for op til 100 publikummer per forestilling. Havnefronten har talt med hovedrolleindehaver Katinka Fogh Vindelev om hendes fortolkning af Jeanne d’Arc anno 2026.
Operaens verden
Forestillingen er en sansemæssig kraftpræstation, der sprænger de traditionelle operarammer. Den forener smuk operasang og recitativer med elektroniske elementer, brutal live-percussion, to intense dansere og rituelle, rystende scener i et krigspræget, futuristisk univers.
Stykket er en dekonstruktiv nyfortolkning af Giuseppe Verdis opera Giovanna d’Arco fra 1845. Den oprindelige italienske libretto suppleres af nyskrevne tekster fra de danske lyrikere Elias Sadaq, Ursula Andkjær Olsen, Manilla Ghafuri, Mycelium og Alexandra Moltke Johansen. Teksterne kredser om samtidens konflikter—krig, katastrofer og retfærdighed—og munder ud i spørgsmålet om våbenhvile. Den elektroniske musik er nykomponeret af Søs Gunvor Ryberg.
Katinka Fogh Vindelevs baggrund
Katinkas kunstneriske fundament blev lagt i Jylland, hvor hendes forældre arbejdede som efterskole- og musiklærere. De var med til at starte en friskole i Himmerland, hvor Katinka og hendes tre søskende udgjorde omkring 10 % af eleverne. Her var der plads til eksperimenter og kreativ udfoldelse—ikke mindst musikalsk, hvor repertoiret spændte fra Anne Linnet til politiske sange.
Som 21-årig optrådte Katinka som sanger og musiker i blandt andet Efterklang og Oh Land. I det københavnske musikmiljø blev hun introduceret til operasangeren Bodil Øland via sangerinden Nanna Øland, som så potentialet i hendes stemme. Efter et ophold på Musikalsk Grundkursus begyndte Katinka i 2009 på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Efter sin uddannelse som sopran har hun fortsat arbejdet som eksperimenterende kunstner. Hun har blandt andet taget en kandidatgrad i elektroakustisk komposition og lydkunst. Hun komponerer nu egne værker, herunder Elegier over jorden opført på Glyptoteket. Hun er desuden medstifter af klangkollektivet We like We og modtog i 2021 Léonie Sonnings Talentpris.
Rollen som Jeanne d’Arc
Katinka Fogh Vindelev fremstår både frygtindgydende og intens i rollen som den harniskklædte kriger og helgeninde. Det er ikke tilstrækkeligt, at sangen er teknisk smuk—den skal have sjæl og nærvær. Publikum inddrages aktivt, blandt andet gennem bevidst brug af blikkontakt, som skaber en direkte og ofte konfronterende relation.
Samspillet med de øvrige sangere—Hanna Leonora Hollensen, Simon Sumal og Steffen Bruun—fungerer stærkt, mens Lorenzo Colombos rå percussion tilfører en skarp, næsten voldsom dimension til musikken.
Forestillingen bruger Verdis værk som en slags skal, hvor de oprindelige valsetakter er transformeret til hårde, elektroniske lydflader og insisterende rytmer. Resultatet understreger forestillingens centrale pointe: krig kan og bør ikke romantiseres. Historisk set er Verdis opera blevet brugt propagandistisk—blandt andet under Nazityskland—hvilket denne opsætning tager et kritisk opgør med.
Publikum bliver ikke blot tilskuere, men deltagere. En særlig scene, hvor performerne indtager store mængder pommes frites – for derefter at kaste op i langsomt tempo, har skabt stærke reaktioner. Scenen opleves som både grænseoverskridende og frastødende – bevidst. Den fungerer som en rå og effektiv kommentar til overforbrug og fråseri.
Reaktionerne varierer markant. Da 89 elever fra Hasseris Gymnasium næsten fyldte salen, var responsen spontan og højlydt. Det kunne virke provokerende, men ifølge Katinka er der netop brug for plads til ufiltrerede reaktioner i denne type forestilling. Kontrasten var tydelig i forhold til et københavnsk publikum fra Ingrid Jespersens Skole, hvor reaktionerne var mere tilbageholdte.
Ifølge Katinka kan selv de mest brutale billeder og tekster bearbejdes konstruktivt – også af unge publikummer. En gennemgående publikumsreaktion efter forestillingen lyder: “Det vildeste, jeg har oplevet.”
Afsluttende bemærkning
I en tid præget af kompleksitet og kaos kræver det markante virkemidler at sætte fokus på temaer som overforbrug, magt, kapitalisme og krig. Jeanne d’Arc er et eksempel på, hvordan operaens kammerspilsmagi kan bruges som et kraftfuldt kunstnerisk redskab.
Vær den første til at kommentere