Jóhannes Miðskarð, ph.d. og ekstern lektor i ledelse og organisationsudvikling ved Copenhagen Business School er klar med en ny bog. Derfor er der bogreception og foredrag i bofællesskabet GrønneEngs lokaler i Ørestad. Her præsenterer han sin nye bog ”Alle lyver for lederen – om sandhedens skrøbelighed”.
I et 25 minutter langt foredrag sætter Miðskarð fokus på et velkendt, men sjældent adresseret fænomen i organisationer: At sandheden ofte forsvinder på vej opad i hierarkiet. Ikke fordi medarbejdere vil vildlede, men fordi tavshed, hensyn og professionelle normer gør sandheden risikabel.
Med afsæt i organisations- og ledelsesteori – og mange års praksiserfaring – stiller foredraget skarpe spørgsmål som: Hvorfor bliver tavshed ofte opfattet som professionalisme? Og hvornår bliver hensyn til lederen vigtigere end sandheden?
Efter foredraget perspektiverer Miðskarð bogens temaer til hverdagsliv, fællesskab og organisering – også uden for den klassiske arbejdsplads. Der serveres vin, og der vil være tid til samtale og spørgsmål både undervejs og efterfølgende. Bogen kan købes på aftenen til særpris 67 kr. (normalpris 100 kr.).
Arrangementet er åbent for alle interesserede og finder sted i GrønneEng, Else Alfeltsvej 24E, øverste spisesal, Ørestad.
Praktisk info:
- Tid: Onsdag 11. februar kl. 19.30
- Sted: GrønneEng, Else Alfeltsvej 24E, øverste spisesal, Ørestad
- Entré: Gratis
- Bogsalg: 67 kr. (særpris på aftenen)
- Tilmelding: Facebook-event
Be the first to comment