Flere dygtige voksne skal være der for vores børn

Radikale Venstres førsteprioriteter i budgettet var klare: Flere lærere og pædagoger skal uddannes og rekrutteres, og erfarne pædagoger skal have bedre mulighed for at blive i faget. Begge dele er nu med i Budget 2027.

Der mangler stadig uddannede folk i Københavns skoler og dagtilbud. Og det bliver værre de næste mange år. I 2035 vil Børne- og Ungdomsforvaltningen mangle ca. 770 pædagoger, 200 lærere og 50 sundhedsplejersker. Det viser Personalepolitisk Redegørelse 2025.

Flere radikale ønsker er også med i Budget 2027. Nye folk og praktikanter får en bedre start. Det sker med en mentor og et forløb for nye lærere.

”Når vi mangler så mange dygtige voksne, skal vi både uddanne flere og passe godt på dem, vi har. Det er helt afgørende for vores børn,” siger Kashif Ahmad (RV), børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre.

Støtten til meritlærer- og meritpædagoguddannelser fortsætter. Samtidig får pædagoger en ny seniorordning. De kan gå ned i tid og få delvis lønkompensation. De kan også beholde deres pensionsindbetaling. Det gælder også på specialområdet.

”En erfaren pædagog er guld værd. Man skal ikke presses ud af faget, fordi man har brug for mere luft i hverdagen. Seniorordningen gør det muligt for flere at blive,” siger Kashif Ahmad og tilføjer: ”Børnene er vores fremtid. Derfor skal vi investere i de voksne omkring dem.”

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Vær den første til at kommentere

Efterlad et svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*