Af Mette Ydebo
I mere end tusind år har skarer af jøder talt en blandingsdialekt, et sprog, som er helt deres eget. Det kaldes simpelt hen ’jødisk’ eller ’jiddisch’ – på jiddisch! Sproget fødtes i Europas tysktalende områder og videreudviklede sig i Polen og Rusland, efterhånden som jøderne flyttede østpå. I vore dage er det fortrinsvis i brug i USA og Israel. Som det gælder for alle tungemål, der eksisterer midt iblandt andre, har også jiddisch løbende optaget ord fra alle sine omgivelser og beriget de omgivende sprog med egne gloser. Pandemien tilførte fx det jødiske sprog begrebet ’krojn krenk’, ’corona’ såmænd. På dansk kender vi alle ordet ’birkes’. Valmuefrøene har faktisk deres navn fra det jiddische ord for ’velsignelser’.
Historien om dette sejlivede sprog og dets mennesker har du mulighed for at høre, når en absolut ekspert i faget, oversætteren Jan Schwarz, besøger Christians Brygge i april.
Fra middelalderens Østeuropa til Netflix
Op mod 2. verdenskrig havde tolv millioner mennesker fordelt over fire verdensdele jiddisch som modersmål. Godt en million taler det i dag. Dialekten opstod i ashkenazisk-jødiske miljøer i den tidlige middelalders Centraleuropa som en konsekvens af det bibel- og talmudlæsende folks møde med tysk tungemål.
Forstår man tysk, forstår man også med lidt tilvænning en del talt jiddisch. Det skrives til gengæld som semitiske sprog fra højre mod venstre og med hebraiske bogstaver.
I århundreder blomstrede en rig kultur blandt fattige mennesker. Verdensberømt kunst kommer ud af dette miljø: forfatteren og nobelpristageren I.B. Singers romaner, billedkunstneren Marc Chagalls svævende heste og brudepar, folkemusikgenren klezmer og fortællingen om mælkemanden Tevje, som mange kender fra musicalen ’Spillemand på en tagryg’.
Hvor hebraisk altid var religionens og lærdhedens sprog, var jiddisch folkelighedens og det levende livs. Men i Litauen i 1925 grundlagde en gruppe forskere YIVO, et jiddisch videnskabeligt institut, der skulle indsamle og forvalte al jiddisch kultur. Det lykkedes at redde hele herligheden til New York, inden Holocaust spolerede europæisk jødiskhed, og YIVO er i dag verdenscentret for jiddischforskning.
I de senere år er kulturen blevet formidlet til jøder såvel som ikkejøder gennem Netflix-serierne ’Shtisel’ og ’Unorthodox’. Med udgangspunkt i henholdsvis Jerusalem og New York skildrer fortællingerne med varme og af insidere hvert sit antizionistiske, modernitetsfremmede jiddischsamfund.
Ekspert i sproget, der ikke vil dø
Selvom det i dag kun er i de ultraortodokse miljøer, at jiddisch er alment talesprog, er litteraturhistorikeren Jan Schwarz sikker på, at sproget vil leve, så længe der findes jøder. For netop det hverdagsnære indebærer, at sproget også i sekulære befolkningssegmenter kan understøtte en jødisk identitet.
Uden om Israel og religion indarbejder ikke-religiøse jøder via jiddisch alskens moderne kunst, kultur og sågar LGBT-aktivisme i deres jødiskhed.
To hold jiddischsprogede bedsteforældre indgår i Jan Schwarz’ egen historie. Det ene hold var blandt de seks millioner jøder, som blev myrdet under Holocaust.
Det andet plantede en veneration for sproget og kulturen i ham. I mere end tyve år forskede og underviste han i jiddischkultur på universiteter i USA, sideløbende med at han oversatte jiddisch litteratur til dansk. Han har en ph.d.-grad fra Columbia University og afrundede sin akademiske karriere med et lektorat i jiddisch sprog og litteratur ved Lunds Universitet. Derudover har han været gæsteprofessor på selveste YIVO. Det er altså et helt arbejdsliv i fagområdets tjeneste, han øser af, når han nu gæster Dansk Jødisk Museum i et par timer.
Foredraget finder sted den 23. april klokken 17.00 i Fisken på Christians Brygge 3. Billetter à 90 kr. kan købes via jewmus.dk.
Be the first to comment