Den 4. maj tænder mange danskere levende lys i vinduerne for at markere Danmarks befrielse i 1945. Traditionen stammer fra den aften, hvor befrielsesbudskabet lød i radioen, og folk spontant rev mørklægningsgardinerne ned og satte lys i vinduerne som et symbol på frihed og håb. Sådan skriver blandt andet Nationalmuseet om traditionen på sin hjemmeside.
Bag traditionen ligger også en solidaritetsaktion. Frihedsfonden opfordrede i årene efter befrielsen danskere til at stille lys i vinduerne som led i en indsamlingskampagne til fordel for besættelsestidens ofre – dem, der havde mistet helbred, hjem eller pårørende under krigen. Lysene blev således både et symbol på den genvundne frihed og et udtryk for sammenholdet i samfundet.
Fra spontan glæde til fast tradition
I de første år efter befrielsen var lysene i vinduerne derfor ikke kun et symbol, men også en konkret handling for at støtte dem, der havde lidt mest under krigen. Frihedsfonden stod som nævnt bag opfordringen, og traditionen blev hurtigt en fast del af markeringen af 4. maj. Selvom stearinlys var en mangelvare i 1945, spredte skikken sig i årene efter, og i dag er det en måde at mindes både de svære tider og den fælles glæde over friheden.
Lyset for fremtiden
I dag er lysene i vinduerne for mange et tegn på mindet om de svære år under besættelsen, men også et håb om fred og frihed – ikke kun for Danmark, men for alle, der lever under tryk. Traditionen lever videre, måske fordi den forbinder os med fortiden og minder os om, hvor vigtigt det er at værne om de værdier, som frihed og fællesskab repræsenterer.
Be the first to comment