Musikalske Gardere fra hele Danmark samles i Tivoli

Tivoli bliver fyldt med lyden af trommer, fløjter og faste trin, når syv ungdomsgarder fra hele Danmark indtager forlystelseshaven. Hele dagen vil haveanlægget summe af musik og bevægelse, når farverige uniformer og præcise formationer sætter deres præg på både Plænen og de små stier rundt i Tivoli. Dagens højdepunkt bliver det store Massed Band på Plænen, hvor over 200 gardere spiller samtidigt. Alt det kan opleves lørdag den 13. juni 2026 fra kl.12-17.

Garderdagen i Tivoli 2026 markerer en helt særlig tradition, hvor fællesskab er i højsædet. Her deler man sit fællesskab med flere hundrede andre gardere, og man beundrer hinandens uniformer, rytmer og takter. Det er ikke en konkurrencepræget dag, men en hyldest til alle de gardere, som hele landet over, har sit hjerte ved musikken og kammeraterne, På dagen kanman således møde gardere fra Slagelse-Garden, Danehofgarden, 6.juli-Garden, Vedbækgarden, Juelsmindegarden og Horsensgarden

“Det er en stor glæde for Tivoli-Garden igen at byde velkommen til Garderdag i Tivoli. Traditionen samler gardere fra hele landet til en dag med musik, march og stærkt fællesskab i København. Dagens højdepunkt bliver det store Massed Band på Plænen, hvor over 200 gardere spiller sammen. For Tivoli-Gardens egne gardere er det noget helt særligt at få besøg af andre garder – det løfter både energien, stoltheden og det musikalske niveau”, siger Quincy Alexander Von Lippert, leder af Tivoli Garden,

En helt særlig stemning

Gæster kan opleve garderne helt tæt på, når de marcherer gennem Tivoli og samler publikum omkring sig. Her møder man dem blandt andet på den store scene Plænen. Trommernes faste rytme, fløjternes klare toner og de synkrone bevægelser skaber en særlig stemning, som langsomt breder sig fra opvisning til opvisning.

Kæmpe fælleskoncert

Programmet begynder klokken 12.00, og i løbet af dagen bevæger garderne sig rundt i Tivoli med deres egne opvisninger, som både rummer koncerter og march med eksercits. Senere på dagen, klokken 16.00, samles alle garderne. Her bevæger de sig i en samlet parade gennem Tivoli, hvor musikken og takten fylder Haven, inden det hele kulminerer på Plænen. Her afsluttes dagen med en stor fælleskoncert, hvor alle garderne spiller sammen.

Garderdagen bliver holdt i samarbejde med Landsgarderforeningen.

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Vær den første til at kommentere

Efterlad et svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*