Efter gang på gang at have vendt tommelfingeren ned af til en mini-sti langs vandet ved Nokken, så politikerne endnu engang diskutere sagen. Det har politikerne – efter ønske fra Socialdemokratiets Niels E. Bjerrum – besluttet i forbindelse med årets budgetaftale.
Med den nye budgetaftale for 2027 har partierne bag forpligtet sig til at drøfte Nokkens fremtid og muligheden for en fri passage langs vandet næste forår.
Det skal i forbindelse med forårets lille budgetaftale også kaldet overførelsessagen. Det glæder Socialdemokratiets politiske ordfører, Niels E. Bjerrum, som ser det som et vigtigt skridt på vejen mod en fri passage langs havnefronten for københavnerne.
En-mands hær
“Jeg har i mange år kæmpet for, at københavnerne skal have fri, lige og uhindret adgang til vores havnefront og de fælles herlighedsværdier, vi har i byen. Den kamp fortsætter naturligvis. Derfor er jeg glad for, at vi med budgetaftalen nu er kommet et skridt tættere på en løsning ved Nokken. Vi er ikke i mål endnu, men jeg slipper ikke ambitionen om, at københavnerne skal kunne færdes frit langs vandet.” siger Niels E. Bjerrum.
Politikerne har ellers med overvældende flertal tidligere sagt nej til at bruge et tocifret millionbeløb på at flytte et lille mini stiforløb på Nokken, så det kommer til at gå foran en række huse, hvor stien i dag – og altid har gjort – går bagom husene. I forbindelse med den seneste afvisning, så fortalte flere politikere, at de ikke synes millionudgiften stod mål med hvad man fik for pengene.
Vær den første til at kommentere