Spærret Artillerivej giver Movia problemer

Foto: Ulrik Jantzen / Movia

For en lille uge siden ændrede Movia ruten for buslinje 68 på grund af gravearbejde på Artillerivej. Nu bliver den ændret igen.

 

Trafikken på de mindre gader i området har vist sig at være en udfordring, så det er nødvendigt med en justering af den midlertidige omlægning. Det skriver Movia til Lokalavisen Havnefronten.

Det betyder konkret, at de busafgange på linje 68, der kører til Bella Center Station fra onsdag 25. marts fortsætter ad Njalsgade til Ørestads Boulevard i modsætning til i dag, hvor de omlagte busser alle kører omkring Kigkurren/Leifsgade. Alle de øvrige busafgange på linjen vil fortsat vende ved Kigkurren.

Færre forsinkelser

Ændringen skulle betyde, at busserne i mindre grad bliver forsinkede og dermed undgår at køre umiddelbart efter hinanden.

Rejseplanen bliver opdateret med den ændrede rute i løbet af tirsdag 24. marts.

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*