Tivolis nye japansk-inspirerede område Hikari med to nye forlystelser, fem madsteder og et pulserende gademiljø er blevet hædret med en placering som nummer to på European Star Award vinderliste i kategorien Europas bedste nye temaområde 2026 (Europe’s Best New Theming). European Star Awards er en international branchepris uddelt af det prestigefyldte branchemagasin Kirmes & Park International.
Hikari er nummer to i kategorien Europas bedste nye temaområde, kun overgået af Disneyland Paris’ nye Frozen-temaområde. Frozen-området bygger på de to blockbuster filmsucceser i Frozen-universet, og findes også i Disney-parkerne Epcot Florida, Disney Land Hongkong og i Hollywood Studios i Californien.
Hikari åbnede 15 august på Tivolis fødselsdag og har allerede skabt betydelig opmærksomhed i Danmark såvel internationalt blandt både gæster og internationale branchefolk. Placeringen som nummer to understreger, at Tivolis nyeste satsning har markeret sig stærkt i konkurrence med nogle af verdens største oplevelses attraktioner.
I top internationalt
“Vi er stolte over, at Hikari har opnået en placering som nummer to på vinderlisten indenfor en så kvalificeret branchepris. Hikari har kun været åbent siden midten af august, så den flotte placering og den positive modtagelse fra vores gæster betyder meget for os. Vi stiller selvfølgelig op for at blive nummer et, men at blive nummer to efter et nyt Frozen temaområde i Disneyland Paris, er bestemt ingen skam. Tillykke til Frozen, der har været en blockbuster-succes gennem næsten to årtier. Områderne er fantastiske og bestemt et besøg værd,” siger administrerende direktør i Tivoli Susanne Mørch Koch .
| Kort om Hikari i Tivoli i København På Tivolis fødselsdag den 15. august 2026 åbnede forlystelseshavens nye japansk inspirerede område Hikari. Hikari er Tivolis egen fortolkning og er skabt som et levende pulserende japansk-inspireret gademiljø under rutsjebanen Dæmonen, der snor sig som en højbane gennem det det nye område forbi fem nye spisesteder, neonskilte, japansk kunst og butikker samt de to nye forlystelser:, familieforlystelsen Hotel Hikari og Tyfonens Øje til gæster med hang til adrenalinsus, særlige madoplevelser og et markant visuelt univers er Hikari en destination i sig selv, hvor gæsterne er inviteret til at gå på opdagelse med alle sanser. Hikari betyder lys på japansk folder sig ud på 2000 m2 stort område og har været en trecifret millioninvestering. Autentiske japanske materialer er blevet integreret i scenografien, blandt andet brugte døre og vinduer, vintageelementer og mere end 60 tons teglsten importeret fra Japan. Samtidig er der arbejdet målrettet med beplantningen, hvor formklippede fyrretræer, bambus, azaleaer og et karakteristisk tempeltræ bidrager til oplevelsen af at træde ind i en anden verden midt i København Tivoli bringer verden til København |



Vær den første til at kommentere