Top-topskat gør det markant dyrere at ansætte danske topchefer og specialister

Virksomheder får langt højere omkostninger ved at ansætte højtlønnede danskere end udlændinge på forskerskatteordningen, efter at top-topskatten er trådt i kraft ved årsskiftet, viser ny analyse fra CEPOS.

Ifølge CEPOS vil den nye top-topskat få alvorlige konsekvenser for danske virksomheders mulighed for at tiltrække og fastholde de dygtigste ledere og specialister.

“Top-topskatten er dybt skadelig. Den rammer danske specialister og direktører og stiller højtlønnede danskere markant dårligere end udlændinge. Det øger risikoen for talentflugt og svækker dansk erhvervsliv,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.

Efter at top-topskatten er trådt i kraft den 1. januar, bliver det væsentligt dyrere for virksomheder at ansætte en højtlønnet dansk CEO eller specialist end en tilsvarende udlænding på forskerskatteordningen. Det viser nye beregninger fra CEPOS.

Rammer folk med løn over 2,6 millioner kroner

Top-topskatten indføres med en sats på 5 pct. på indkomster over 2,6 mio. kr. efter AM-bidrag og hæver den øverste marginalskat fra 55,9 pct. til 60,5 pct.

CEPOS har beregnet, hvad det koster at give en højtkvalificeret medarbejder en løn efter skat på 6,2 mio. kr. Hvis medarbejderen ansættes på almindelige vilkår, koster det virksomheden ca. 13 mio. kr. i likviditet. På forskerskatteordningen er omkostningen ca. 7,3 mio. kr.

“I sidste ende er det lønnen efter skat, der er afgørende. Top-topskatten rammer mennesker, som er internationalt mobile, og som relativt let kan finde job i andre lande med højere løn efter skat. Det tvinger virksomhederne til enten at hæve lønnen eller ansætte mindre kvalificeret arbejdskraft,” siger Niklas Praefke.

Ifølge CEPOS giver top-topskatten kun et begrænset provenu. Skatteministeriet vurderer, at skatten vil indbringe 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

“Det giver meget få penge i statskassen. Med et råderum på over 80 mia. kr. er top-topskatten økonomisk meningsløs og mere drevet af misundelse end af sund økonomisk fornuft,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.