Ulige Numre, Wafande, Anne Linnet og Ella Augusta klar til ekstra Fredagsrock‑koncerter i Tivoli

Tivoli har i en årrække udvidet Fredagsrock‑oplevelsen med både Fredagscomedy, DJ‑opvarmning og ekstra koncerter kl. 19 i juni, juli og august. I år er ingen undtagelse, og forlystelseshaven kan nu afsløre 12 ekstra koncerter, der bidrager til sommerens Fredagsrock‑program.

De tidlige koncerter fungerer som optakt til Fredagsrock‑koncerter kl. 22.00 og er en integreret del af den samlede fredagsoplevelse i Tivoli. Som så mange andre artister i dag begyndte sangerinden Sira Jovina at få opmærksomhed med sange og videoer som fra teenageværelset fandt vej til TikTok. Sira bevæger sig nu hjemmevant og melodisk rundt mellem Pop, R&B og Soul. Hun er bestemt et navn man vil høre meget mere om i fremtiden. Hun spiller før TLC indtager scenen med deres klassikere som No Scrubs og Waterfalls.

Plads til flere kunstnere

”De tidlige Fredagsrock koncerter er skabt som en naturlig forlængelse af hele Fredagsrock oplevelsen og generelt at tappe ind i følelsen af fredag endelig weekend. Vi ønsker, at Tivoli skal være et samlingssted, hvor musikken møder publikum på flere måder, hvor vi kan præsentere artister i forskellige faser af deres karriere. Ved at starte tidligere på udvalgte fredage får vi mulighed for at åbne programmet op for flere genrer og forskellige udtryk. Det giver os en langt bedre i udbud af oplevelser og gør det muligt at favne endnu mere af den danske musikscene, både det nye og det velkendte. For mig må fredagen i Tivoli gerne føles som en lille minifestival med musik, comedy, og DJ stemning, der byder op til dans. Det skal være med til at danne rammen for en masse fredage fyldt med lækker stemning og fællesskab. I år glæder jeg mig til at opleve nogle af de nye stemmer som Karoline Mousing, Sira Jovina & Østen, men jeg kommer også til at stå helt fremme til blandt andet TLC. Det kan kun blive en aften i nostalgiens tegn”, siger chef for underholdning i Tivoli Marika Louise Lumholt Hakesberg.

19. juni indtager countrymusikeren og stortalentet Maja Francis scenen på Plænen i Tivoli i samme weekend, hvor forlystelseshaven har fokus på countrymusikken som genre. Med hits som Hello Cowboy og Show Me Heaven har Maja Francis fået til opgave at varme op og tælle ned til den amerikanske countrystjerne Brad Paisley som optræder samme aften. Ugen efter, den 26. juni, fejrer den danske reggae‑ og soulsanger Wafande 15‑året for sit debutalbum Du ved det, med storhittet Giv mig et smil. Det sker kort før Malk de Koijn tager over og skruer op for Komisk kaos fra 1998 som er en sang, der aldrig rigtig er gået i glemmebogen.

Wafande ser frem til at være tilbage

”Frank Sinatra og jeg har måske ikke så meget til fælles. Men én ting deler vi faktisk: Vi har begge gjort comeback mere end en gang. Jeg glæder mig helt vildt meget til at stå på plænen igen. Så læg mobiltelefonen i lommen, kom tættere på hinanden, dans med mig og lad os sammen få en rigtig, rigtig fed sommeraften. Jeg elsker at spille i Tivoli, fordi det handler om glæde og fællesskab. Musikken er mit sted at samle mennesker, give slip og mærke hinanden og hvis jeg kan få folk til at smile, danse og synge med, så er vi allerede langt. Som jeg synger: Bare gi’ mig et smil – Når du møder mig på din vej, heyo, heyo,”

En sanger, der har en musikkarriere længere og større end de fleste, er Anne Linnet, der optræder den 3. juli. Anne Linnet trækker på et omfattende sangkatalog, når hun går på scenen. Med sange som Tusind Stykker, Barndommens Gade og mange andre sange har hun sikret sig en særlig plads i dansk musikhistorie. Samme aften spiller Rick Astley, som i 1980’erne blev et globalt fænomen med debutsinglen Never Gonna Give You Up. 10. juli er der udsigt til soul og stærk vokal, når Mekdes går på scenen. Siden han modtog P3 Talentprisen i 2021, har han markeret sig i egen ret med hits som Call Me Up og Knust. Han spiller før sangeren Uro, som overtager scenen kl. 22, og som han i øvrigt har et tæt musikalsk samarbejde med.

Karoline Mousing har på rekordtid sunget sig ind som et af de nye navne på den danske popscene. Hun er meget rundt i Danmark og lægger også vejen forbi Plænen, hvor sange som Den Sidste Dråbe og Urørlig har givet hende et stadigt større publikum. Hun bliver et solidt musikalsk indspark, før et af sommerens store internationale hovednavne, britiske Jessie J, indtager scenen og inviterer til sommerfest den 17. juli.

Mekdes tilbage i Tivoli

“Det er to år siden, jeg sidst spillede i Tivoli, så jeg glæder mig virkelig meget til at komme tilbage. Siden da har jeg udviklet mig enormt meget – både personligt og musikalsk så jeg glæder mig til en aften hvor jeg hviler mere i mig selv og kan sprede god energi sammen med mit fantastiske band. Jeg håber på en koncert med plads til nærhed og refleksion, en aften, hvor vi kan være sammen om musikken og lade stemningen brede sig ud over Plænen. Og når vi er færdige, så skal man endelig blive hængende i Tivoli, for senere spiller min gode ven URO. Det tegner til at blive en perfekt sommeraften”, siger Mekdes.

Blandt årets Fredagsrock‑navne i juli kl. 19 tæller også Østen, som tidligere har optrådt på MINT programmet, som er Tivolis koncerter for nye artister og som sidenhen har taget store skridt i karrieren. Østen indtager Plænen den 24. juli, før Zar Paulo går på scenen. Juli måneds kl. 19‑koncerter rundes af med Patina, der med hits som Flammer Rammer og Genstart varmer publikum op til dans, inden Gnags går på scenen. Et elskeligt band, der i år kan fejre 60‑års jubilæum, og netop har udgivet sommersangen Sommer of Love.

Sensommer vibes i august

Rapperen Flo Rida går som bekendt på scenen 7. august med sine globale club‑ og pop‑bangers, hvor der er udsigt til en parade med internationale hits som Low, Whistle og Good Feeling. Opgaven med at varme op til verdensstjernen ligger hos DJ Pelle Peter Jencel, der sætter stemningen for en aften med fuldt tryk på Plænen. August byder også på et gensyn med Ella Augusta, som går på scenen den 14. august, inden Danmarks nye popdarling Pil tager over. Pil der går en stor sommer i møde, hvor hun bl.a. skal åbne Orange Scene på Roskilde Festivalen. Fredagsrock kl. 19‑rækken rundes af med Xander Linnet, der udover hans utallige klassikere også er aktuel med ny musik og spiller op til afslutningen af Fredagsrock kl. 19-koncerterne med popikonet Burhan G.

Fredagsrock klokken 19:00 & 22:00

05-jun Ulige Numre

Jonah Blacksmith

12-jun Sira Jovina

TLC (US)

19-jun Maja Francis (SE)

Brad Paisley (US)

26-jun Wafande

Malk de Koijn

03-jul Anne Linnet

Rick Astley (UK)

10-jul Mekdes

URO

17-jul Karoline Mousing

Jessie J (UK)

24-jul Østen

Zar Paulo

31-jul Patina

GNAGS

07-aug DJ: Pelle Peter Jencel

Flo Rida (US)

14-aug Ella Augusta

Pil

21-aug Xander Linnet

Burhan G

Fredagsrock koncerterne starter klokken 19 og 22:00 og publikum opfordres til at komme i god tid.
På fredage med Fredagsrock skal børn og unge under 16 år efter kl. 17.30 være i følgeskab med en voksen over 25 år. En voksen kan ledsage op til fire unge.

For at give alle den bedste koncertoplevelse kan det blive nødvendigt at indføre adgangsreservation på enkelte koncerter.

Error, no Advert ID set! Check your syntax!

Vær den første til at kommentere

Efterlad et svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*