Alchemist kåret til Europas bedste restaurant

Alchemist. Foto: Søren Gammelmark
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
Share on print

Den anerkendte restaurantliste OAD Europe Top-100 har kåret Alchemist som Europas bedste restaurant, og dermed skriver restauranten, der allerede har to Michelin-stjerner, sig ind i rækken af absolutte danske top-restauranter med internationalt ry.

Således er Noma – der med sin placering på Holmen ikke ligger så langt fra Alchemist på Refshaleøen – flere gange kåret af det britiske magasin Restaurant til verdens bedste restaurant.

Det er første gang nogensinde at en dansk restaurant topper listen. Sidste år gjorde Alchemist entré på listen med en andenplads.

OAD-listen adskiller sig fra andre restaurantister ved de mange stemmeberettigede ”voters” der afgør listens sammensætning. Over 6.000 personer deltager, og en algoritme vægter de forskellige stemmer baseret på antal besøgte restauranter og deres niveau på listen.

”Jeg kunne ikke i mine vildeste drømme tro, at vi ville klare os så godt på så kort tid. Jeg er dybt taknemmelig for alle stemmer fra vores gæster”, siger køkkenchef hos Alchemist Rasmus Munk, der mener, at der er mere at komme efter.

”Vi er stadig kun begyndt at opdage potentialet i ”Holistic Cuisine”, og jeg håber, at denne anerkendelse vil bidrage til at skabe en endnu større platform for os til at øge bevidstheden om sociale spørgsmål, bæredygtighed og dyrevelfærd. Det beviser også, at det er muligt at operere uden for de givne grænser og definitioner af, hvad en restaurant er, og at det er muligt at fusionere gastronomiens og kunstens verdener”, siger Rasmus Munk.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*