Havnefrontens ”Isbjørn med unger”

Tekst og foto Jette Ingerslev

Arktisk Råd, der består af alle de nordiske lande, Canada, USA og Rusland, holdt møde på Island i sidste måned. Der blev drøftet emner som miljøbeskyttelse, klima, sundhed, maritimt samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis.

Ved mødet blev Grønlands store betydning fremhævet i adskillige sammenhænge. Det grønlandske nationalsymbol med den oprejste og kampklare isbjørn fik en fremtrædende plads.

Havnefronten har opsøgt ”det grønlandske hjørne” umiddelbart nord for Langelinie Lystbådehavn. Her står ”Isbjørn med to unger” af Holger Wederfinch (1886-1959), busten af polarforskeren Ejnar Mikkelsen (1888-1968) udført af Adam Fischer (1888-1968) og monumentet for de tre omkomne deltagere i Danmarks-ekspeditionen 1906-8: Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907), Niels Peter Høeg Hagen (1877-1907) og Jørgen Brøndlund (1877-1907), udført af Kai Nielsen (1882-1924).

Isbjørn med to unger

På Langelinie, hvor krydstogtskibenes kaj begynder, står den markante naturalistiske bronzeskulptur af isbjørnen med unger på kajkanten med ryggen til vandet og blikket ind mod land. Skulpturen har en solid bronzebase, der står på en rød granitsokkel i to lag, der ligner afrevne isflager.

Isbjørnen står oprejst med løftet hoved og årvågent blik. Begge forpoter er hævet, den højre synes klar til lag. Ved bagbenene har den en unge på hver side. De næsten klæber til moderen, men kikker sig samtidigt nysgerrigt omkring. Deres hoveder er blankeslidte efter talrige klap af besøgende. Ungerne indbyder til et kærtegn.

Skulpturen har mange fine detaljer i modelleringen. Fremtoningen er enkel, men udviser – dette til trods – en imponerende styrke og kraft. De tre dyr har et levende nærvær i form af nysgerrighed, årvågenhed, parathed … og usikkerhed overfor det, der venter ”derude”.

Billedhuggeren

Holger Wederkinch begyndte allerede som seks-årig at forme dyr i ler, som han fandt på Femø i en vejgrøft. Han rejste til København og debuterede som 19-årig ved Forårsudstillingen i 1905 og blev gennem de efterfølgende tre år uddannet i København og derpå i Paris.

Han blev nok mere kendt i Frankrig og England, end han gjorde i sit eget fædreland. I Paris blev han tilknyttet Société Nationale des Beaux-Arts fra 1924, og i London blev han medlem af Royal Society of Arts i 1930.

Wederkinch er mest kendt for sine dyreskulpturer, ofte i form af vilde dyr i kamp. Han skabte tillige en del portrætbuster (H. N. Hansen, Emil Vett og Viggo Cavling), rytterstatuetter af kronprins Olav af Norge og kong Georg af Grækenland samt en granitstatue af Ella Ungermann, der i øvrigt senere blev opstillet i Det kgl. Teater.

”Isbjørn med unger” blev første gang udstillet på Salonen i Paris i 1929, hvor den vandt guldmedalje. En bronzekopi blev i 1937 købt af en anonym giver, der forærede den til Københavns Havnevæsen. Den blev opstillet på Langeliniekajen i 1937.

Hans kendteste værk er sandsynligvis en rytterstatue i overnaturlig størrelse af Jeanne d’Arc, ”La France Renaissante”. Den blev udstillet i 1930 og står nu ved broen Pont de Bir-Hakeim i Paris.

På Vestre Kirkegård udførte han et imponerende monument af tre kæmpesvaner. Det står på Wederfinch’s familiegravsted, hvor han selv ligger begravet.