Politiets indsats mod soundbokse hjalp på Bryggen – men der er fortsat udfordring

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
Share on print

Af Anders Bo Petersen

 

Efter en sommer med et rent soundboks helvede, kom der ensartede regler på både den offentlige og private del af Havneparken på Islands Brygge. Men det var i bund og grund politiets indsats og håndhævelse af den, der gjorde forskellen.

Det siger Bettina Hartmann, der er med i gruppen Nej tak til Soundboks-Støj på Islands Brygge og et gruppens kendte ansigt i debatten.

”De nye regler om musik forbudt i Havneparken fra kl. 20 på hverdage og 22 fredag/lørdag har betydet, at vi fra juli i år endelig har kunne have vinduerne åbne og kunne lade op i vores boliger, uden at være tvangsindlagte til at høre høj musik hele aftenen og natten. MEN – det har ikke været pga. reglerne alene. Vi havde jo også forbud mod musik efter kl. 22 før de nye regler kom. Det har derimod været pga. politiets håndhævelse”, siger Bettina Hartmann til Havnefronten.

Hun har været i tæt kontakt med politiet i hele perioden.

 

28 sager på Bryggen om støj

”Det har – alene for Nærpolitiet på Amager – krævet 28 ”tilsyn” på Bryggen i juli 2021. Det fortalte de på myndighedsmøde den 7. september 2021. Dertil kommer hvad resten af Københavns Politi har udført af patruljer i området”, fortæller Bettina Hartmann.

”Den indsats har de – efter min opfattelse – prioriteret, fordi vi beboere og lokale politikere har været i medierne og gjort opmærksomme på problemet. Så de har ændret deres fokus til at prioritere støj. Og det har de kunnet, fordi der ikke var en bandekonflikt eller andet mere umiddelbart livstruende, politiet var nødt til at prioritere her og nu. For som de fortæller os igen og igen: De er jo altid nødt til at prioritere fare for liv over støj”, siger Bettina Hartmann.

I øjeblikket er vejret ikke til soundbokse, så derfor er der roligt på Bryggen – men så snart sommeren kommer igen, så kræver det en fornyet indsats.

 

Brug for effektivt ordenskorps

”Vores frygt som beboere er, at de ikke vil kunne blive ved med at lægge den samme indsats på de tids­punkter, hvor der er brug for det. Og så skal vi igen have vores søvn forstyrret, og vores mulighed for at lade op i hjemmet går fløjten. Vi har brug for både regler og håndhævelse – reglerne kan desværre ikke stå alene”, konstaterer Bettina Hartmann.

Hun sætter sin lid til det kommunale ordenskorps, som i sin tid blev foreslået af Københavns Politis tidl. talsmand Flemming Steen Munch mens han var kommunalpolitiker på Københavns Rådhus for Venstre. Og korpset er på vej – for det blev aftalt med det sidste politiforlig.

”Vi venter i spænding på Justitsministeriets nye regler for kommunale ordenskorps. Vi har været i dialog med medlemmer af Folketingets retsudvalg, og det kræver præcise og objektive kriterier, hvis en kommunalt ansat skal håndhæve regler og uddele afgifter – i modsætning til en politibetjent, der uddeler bøder på baggrund af skøn”, siger Bettina Hartmann, der også har haft fornøjelsen af at gentage det synspunkt, da den konservative partiformand Søren Pape aflagde Bryggen et besøg og hørte om netop støjproblemerne.

Afgørende forhandlinger

I øjeblikket er politiforligets partier ved at forhandle om udmøntning af politiforliget – herunder hvilke objektive kriterier der skal til, for at kommunale ordenskorps eventuelt kan få lov at udstede bøder.

”Det bliver spændende at se hvilke objektive kriterier, de kan blive enige om, og hvorvidt det kan gøre en forskel for os borgere. Det kræver naturligvis også, at Københavns Kommune indfrier deres løfte om at finde pengene til et ordenskorps, hvilket der for nuværende ikke er afsat beløb til på budgettet for 2022”, siger Bettina Hartmann. Politikerne har dog i budget 2022 afsat, at de i forbindelse med den såkaldte ”overførselssag” vil afsætte pengene.

Politikerne på rådhuset er nemlig nød til at afvente, at Justitsministeriet får lovgrundlaget på plads – et politiforlig er i sig selv kun en politisk aftale og ikke juridisk bindende. En kommune må nemlig kun bruge penge på noget, som der er lovgivningsmæssigt belæg for. Derfor har politikerne i København været nød til at afvente justitsministeriet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*