Udstilling med fransk billedkunstner i Galleri Wärme

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
Af Anders Bo Petersen

I det lille galleri Wärme bag Tivoli er der netop åbnet en udstilling med værker af den desværre alt for tidligt afdøde franske billedkunstner, Marc Desmullier (1953-2019).

Marc Desmullier blev uddannet på l’Ecole Supérieure des Arts Modernes i Paris og har udstillet i Frankrig, Spanien, Belgien, Tyskland og Danmark. Marc Desmullier boede i det franske baskerland, hvorfra Galleri Wärme har hentet udstillingens værker, der ofte er inspireret af kunstnerens opvækst i Bretagne med kystens mange forvredne klippeformationer.

Mange værker er relativt små, f.eks. 24 x 30 cm, og de fleste af disse vil være at finde i Galleri Wärmes bagerste lokale og kan erhverves for et overkommeligt beløb, f.eks. til julegave, og medbringes umiddelbart.

Galleri Wärme, som kunne fejre fem års fødselsdag i oktober, ligger i kvarteret bag Glyptoteket og har sædvanligvis blot fire forskellige udstillinger i løbet af året, da der udelukkende er åbent fredag og lørdag. Blandt de udstillende kunstnere er der, udover de danske, også kunstnere fra Sverige, Finland, Frankrig og USA, og fælles for dem alle er, at de er professionelle, som gallerista Marie Wärme har mødt på rejser og ofte i forbindelse med sit arbejde som cross-over musiker.

Galleri Wärme skulle have haft besøg af 4 kvindelige kunstnere i løbet af 2022, men efter at have haft fine, spændende og velbesøgte udstillinger med Karina Adel Jarlfeldt, Camilla Sort og Kirsten Graver bliver det alligevel ikke den herboende rumænske fotograf Daniela Stoian, der nu vil besøge galleriet.

Daniela Stoians udstilling ”Frozen” er udsat, bl.a. for at kunne fundraise til diverse udstillingsmaterialer, som ellers er en bekostelig affære for såvel fattige kunstnere som for et mindre galleri.

Udstillingen “Le monde fantastique de Marc Desmullier – II” har fernisering fredag d. 4. november kl. 14-19 og vil kunne ses til og med lørdag d. 28. januar. Galleri Wärme har som udgangspunkt åbent fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-16.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*