Britisk 80’er-stjerne elsker Danmark! Snart indtager han København

PR foto: Peter Neill
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

”Danmark har altid haft en særlig plads i mit hjerte,” lyder det fra 80’er ikonet Rick Astley, der også er dansk gift. Den 11. august kan den britiske verdensstjerne opleves i Tivoli, når han indtager Plænen til Fredagsrock klokken 22.00.

.
Flere årtier efter Rick Astley udkom med megahittet ”Never Gonna Give You Up” er klassikeren blevet ultrapopulær igen. Rick Ashley og musikvideoen til hittet er gået viralt som en del af internetfænomenet Rickrolling, hvor en afsender drillende narrer en person til at trykke på et link til YouTube-videoen med nummeret. Det har resulteret i mere end 1,4 milliarder afspilninger af nummeret på YouTube.
Og sangeren selv glæder sig til oplevelsen i Tivoli.
“Jeg er utrolig begejstret over at skulle spille i Tivoli den 11. august. Danmark har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og smukke København og Tivoli har en unik charme, som jeg elsker, og den ubetingede støtte fra mine danske fans, betyder alt for mig. Jeg tæller dagene til at skulle dele en uforglemmelig oplevelse med jer alle i Tivoli. Det bliver en uforglemmelig aften!”, siger Rick Astley.
.

Passer godt til Tivoli

”En af mange spændende betragtninger, man kan gøre sig af Rick Astley, er modsætningsforholdet mellem hans billedmateriale og live-optræden. Lige så pæne og polerede hans album-covers er, lige så levende og humoristisk er han på scenen. Hans koncerter er en nostalgisk rejse fyldt med varme og nærvær. Uanset om man er langvarig fan eller ny til hans musik – uanset om man kender hele bagkataloget, eller kun har lyttet til Never gonna give you up, er Rick Astleys karismatiske personlighed, hans iørefaldende sange og hans fænomenale live-band en kæmpe oplevelse, som man skal gøre sig den tjeneste at få med i bagagen”, siger Thor Feilberg, chef for Musik og Underholdning i Tivoli.
.

Wafande varmer op

Inden Rick Astley indtager Plænen, kan Tivolis gæster opleve Wafande spille til Fredagsrock klokken 19.00. Og allerede fra kl. 16.00 skruer Tivoli helt op for fyraftensstemningen ved traditionen tro at invitere til Havefest med stand-up ved Orangeriet og kolde fadøl, quiz og dj’s på Plænen inden Fredagsrock-koncerterne.
Rick Astley og Wafande er blot to af i alt 41 kunstnere og bands, der i løbet af 2023 kommer til at have spillet til Fredagsrock i Tivoli. Koncerterne den 11. august bliver to af de mange højdepunkter i sæsonen, der også inkluderer navne som Swan Lee, Hans Philip, Lis Sørensen, Burhan G, Blaue Blume, Drew Sycamore, Emil Kruse og Annika Aakjær. Den 18. august er det Emil Kruse og R&B og pop-sanger Burhan G, der spiller til de efterfølgende Fredagsrock-koncerter.
Fredagsrock lukker og slukker i år den 22. september med Tobias Rahim.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*