Bus 7A vender tilbage til Sluseholmen midt maj

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Hvis du savner bus 7A på ruten gennem Sluseholmen, så kommer du til at væbne dig med yderligere tålmodighed. For den kommer ikke tilbage i april. Det bliver først i maj. Det oplyser Movia til Lokalavisen Havnefronten.

”Buslinje 7A er for tiden omlagt på grund af gravearbejde ud for Teglholmsgade 2. Entreprenøren forventer ifølge Movias oplysninger på nuværende tidspunkt, at gravearbejdet fortsætter frem til 12. maj 2023 om eftermiddagen. Og buslinje 7A vil derfor køre ændret rute frem til da”, skriver Movia i en mail til Havnefronten.

Normalt ville rute 7A køre ad Teglholmsgade – Støberigade – Sluseholmen og Sydhavnsgade. Bare ikke lige nu. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Scandiagade, Teglholm Allé, Alliancevej, Thad Jones Vej og Bådehavnsgade.

Kunderne kan se ændringerne på DOTs hjemmeside dinoffentligetransport.dk og i Rejseplanen. Her vil man også kunne se, hvornår første afgang efter 12. maj vil være. Både hjemmesiden og app’en bliver opdateret i forhold til entreprenørens gravearbejde.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*