Din gamle PrimaLight-gasflaske til grillen eller campingvognen udgår – sidste chance for en gratis ombytning

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

For danske husejere og campister kan der være penge at spare ved lige at rydde op i campingvognen eller skuret. For ligger man inde med en udgået PrimaLight 10 kg gasflaske af stål, er det nu den gratis kan ombyttes til en ny 10 kg Ragasco- letvægtsflaske hos Primagaz forhandlere over hele landet, bl.a. BAUHAUS, Silvan, MENY, SPAR og Circle K.

.

Timeglasset er dog ved at rinde ud for den gratis ombytning af PrimaLight-flaskerne. Men hvis du får det gjort inden den 31. december i år, så slipper du for at skulle hive penge op af lommen til en ny gasflaske, når grill- og campingsæsonen starter næste år, forklarer Jesper Søndergaard, der er kommerciel direktør hos Primagaz Danmark.

”De gamle 10 kg PrimaLight-flasker er udgået fra producentens side. Derfor har vi siden foråret 2021 gjort opmærksom på, at danske forbrugere kvit og frit kan ombytte deres tomme PrimaLight-flasker til den nyere og velkendte blå 10 kg Ragasco-letvægtsflaske”.

”Den blå Ragasco-letvægtsflaske er den mest populære på det danske marked i dag, bl.a. fordi den er lettere og nemmere at håndtere end stålflasker. Derfor er den også særdeles populær til grill, terrassevarmer, gasvarmeovn, campingvogn, mm. Så når vi nu gør en sidste indsats for at fortælle de resterende forbrugere, at de skal se at få ombyttet deres gamle gasflaske, så er det faktisk også en oplagt mulighed for dem at få en gratis og markant opgradering til Ragasco-letvægtsflasken,” tilføjer han.

Ifølge Jesper Søndergaard er det først og fremmest husejere og campister, der stadig ligger inde med de resterende PrimaLight-flasker. Det er nemlig det forbrugersegment, hvor flaskerne har været mest udbredt i Danmark gennem mange år.

Primagaz Danmark fortsætter med at gøre opmærksom på den gratis ombytning helt frem til årsskiftet. Der vil bl.a. også blive skiltet med det i alle BAUHAUS og Silvan butikker.

.

Mangler fortsat flasker til ombytning

Med undtagelse af BAUHAUS og Silvan stoppede Primagaz med levering af PrimaLight- flaskerne til alle øvrige forhandlere tilbage i marts 2021. Siden da har forbrugere haft mulighed for gratis at ombytte deres tomme PrimaLight til en 10 kg Ragasco-letvægtsflaske.

”Det har været vigtigt for os at være ude i god tid, da gasflasker jo typisk er et produkt, der er meget sæsonbetonet og derfor kræver en udfasning over en længere periode. Så en stor del af de PrimaLight-flasker, der var i omløb, er allerede blevet ombyttet,” siger Jesper Søndergaard.

Jesper Søndergaard pointerer, at efter årsskiftet bliver de gamle flasker reelt værdiløse. Og hvis du skal ud at købe en ny 10 kg flaske, så kan det alt efter hvor du køber flasken, beløbe sig til op imod 1000 kr.

Efter årsskiftet kan de udgåede PrimaLight-flasker indleveres på genbrugsstationen. Find nærmeste forhandler på www.primagaz.dk.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*