Boligmarkedet er gået pænt i stå hvad gælder nybyggeri, som slet ikke kan følge med efterspørgslen. I 2022 er der opført det laveste antal boliger i seks år. Det viser en ny undersøgelse af det københavnske boligmarked og boligbehov. Nu vil overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (Soc.) drøfte, hvad der kan gøres for at sætte gang i byggeriet igen.
.
Danmarks befolkning forventes at vokse med omkring 370.000 personer frem mod 2050. Omkring hver fjerde af dem forventes at bosætte sig i København. Men efter flere år med historisk høj byggeaktivitet oplever hovedstaden nu en afmatning af boligmarkedet. Det viser en ny boligredegørelse af det københavnske boligmarked. I 2022 blev der opført 2.600 færre boliger end i 2021. Faktisk skal man seks år tilbage for at finde et år med færre nyopførte boliger.
Det er især opførelsen af de almene boliger, der halter efter. Kun omkring hver tiende nye bolig, der er blevet opført de sidste ti år, har været almen, og i 2022 blev der opført det laveste antal almene boliger i ti år. Det bekymrer overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), der sammen med Københavns Borgerrepræsentation skal drøfte boligredegørelsen onsdag aften på Københavns Rådhus:
”Jeg er bekymret for, om der vil være boliger nok i byen til, at mine børn kan blive boende i København. Lige nu bliver der bygget for lidt, hvis vi skal sikre boliger, der er til at betale for alle. Vi er ganske enkelt nødt til at fastholde en højere byggetakt, hvis københavnerfamilier og vores børn skal kunne bo og leve i byen. Den nye boligredegørelse kalder på en nødvendig boligdebat på Københavns Rådhus,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (Soc.)
Årsagen til der bliver bygget færre almene boliger skyldes langt overvejende, de høje lønninger, priser på materialer og grundenes pris – og at man derfor har svært ved at holde priserne nede. I følge loven er der loft over hvad almene boliger må koste. Og kan det ikke betale sig at bygge dem, så opføres de ikke.
.
Næsten alt nyt er privat udlejningsbyggeri
Det er ikke kun almene boliger, der bliver bygget for få af. De sidste ti år er der kommet 400 færre andelsboliger, og det er på trods af, at det er en af københavnernes mere efterspurgte boligformer. Langt størstedelen af de nyopførte boliger i København er nemlig private udlejningsboliger, og den tendens har bidt sig fast; To tredjedele af alle nyopførte boliger siden 2011 er private udlejningsboliger.
Årsagerne til det bliver private udlejningsboliger skyldes blandt andet, at centralbankerne har pumpet penge ud fir st holde gang i økonomien, og der således har været let adgang for store ejendomsselskaber til at rejse kapital. Samtidig har developerne efter finanskrisen fået sværere ved at låne penge i bankerne, og derfor i stigende grad grad søgt finansiering andre steder – f.eks. hos pensionskasser og ejendomsselskaber, der i en hvis grad til gengæld har ønsket at overtage ejendommene, der dermed er blevet til privat udlejning. Endelig har de store pensionsopsparinger danskerne har givet også danske pensionskasser behov for at placere større og større beløb i andet end aktier – og det er bl.a. blevet boliger, som også her bliver private udlejningsboliger.
.
Ønsker at kunne kræve flere ejerboliger
På den baggrund opfordrer overborgmesteren regeringen til at give Københavns Kommune de nødvendige værktøjer, så kommunen kan stille krav om, at almene boliger og private boliger skal opføres i samme takt. Det betyder, at hvis developerne vil have adgang til at bygge privat udlejningsbyggeri, så skal de samtidig opføre almene boliger. Det vil i givet fald kun kunne ske, ved at de private developere bruger en del af deres overskud til at finansiere det underskudsgivende byggeri af almene boliger.
Socialdemokratiet har også fået øje på, at det er et problem, at der opføres så få ejerboliger. Så derfor ønsker partier nu, at der også skal kunne stilles krav om mindsteandel af ejerboliger i nye lokalplaner.
”Vi kan ikke have en by, hvor rå profit styrer boligmarkedet. Det er ganske enkelt uretfærdigt. København må aldrig blive ligesom London eller New York, hvor sygeplejersken og politibetjenten ikke har råd til at bo”, påpeger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen. I øjeblikket er København en forholdsvis billig storby at bo i, når der sammenlignes med andre byer i Europa.
.
Kommuneplan på vej
Næste år skal Københavns Borgerrepræsentation tage stilling til byens udvikling de kommende tolv år, når der skal vedtages en ny kommuneplan.
”Opgaven er at bygge klogt og åbne nye områder af byen op for byudvikling. Samtidig viser boligredegørelsen med al tydelighed, at vi har et stort behov for nye greb og værktøjer til at fremskynde byggeriet af flere almene boliger, ejerboliger og andelsboliger i hovedstaden. København skal være en by, hvor man kan bo hele livet”, understreger Sophie Hæstorp Andersen.
.
Yderligere fakta om boligmarkedet i København
Der er cirka 340.000 boliger i alt i Københavns Kommune: ca. 20 pct. er almene boliger, ca. 30 pct. er private udlejningsboliger, ca. 22 pct. er ejerboliger og ca. 30 pct. er andelsboliger.
Frem mod 2050 ventes København at vokse med knap 100.000 nye borgere. Det giver et forventet behov for 64.000 nye boliger, men dertil kommer et efterslæb i boligbyggeriet efter finanskrisen, hvor kommunen er vokset med flere familier end boliger.
De seneste 15 år er der opført 20.000 små og mindre boliger, men antallet er kun steget med knap 10.000 – primært som følge af sammenlægninger og inddragelse af uudnyttede arealer. Dvs. at for hver nyopført bolig under 80m2 er der nedlagt én.
Antallet af deleboliger er tæt på fordoblet de seneste femten år, så mere end hver femte københavner i dag deler bolig med én eller flere personer, som ikke er del af deres egen familie.
Københavns Kommune skaber med sin planlægning muligheder og rammer for byggeriet, men kommunen kan ikke selv bygge boliger og kan heller ikke tvinge private aktører, grundejere eller andre til at igangsætte byggeriet af boliger.
Afmatningen af boligmarkedet sker efter flere år med historisk høj byggeaktivitet. Årsagen skal bl.a. findes i nedlukninger og forsyningsproblemer under coronapandemien samt stigende bygge- og materialepriser.
Samlet set er der de seneste ti år opført omkring 48.000 nye boliger i København, som er alt for lidt til at dække den efterspørgsel, der har været.
Be the first to comment