Bageriet Bodenhoff introducerer ny app til loyale kunder

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Er man trofast kunde hos Bodenhoff, så kan man få endnu mere ud af det ved at bruge bageriets nye app.

.

”Hos Bodenhoff mener vi, at det er en nødvendighed at kredse om vores gæster og især dem, der er loyale og ofte kommer på besøg. Vi har derfor valgt at skabe en platform, der kan samle alle de goder, der er ved at være fast inventar i en af vores butikker”, siger Matilde Neuvonen fra Bodenhoff, da Havnefronten spørger ind til bageriets nye app.

I december lancerede Bodenhoff deres nye app ”Bodenhoffs”, der indeholder alt det, som ”man har behov for”, som Matilde Neuvonen udtrykker det.

”Her forkæler vi dig nemlig med alt fra særlige fordele til et pointsystem, der giver gode besparelser, forskellige typer quiz og skrabelod der udløser præmier til de kløgtigste hoveder og nyheder omkring vores butikker og sortiment. Derudover kan man ved hjælp af sin helt egen, personlige QR-kode samle stempler, som giver enten et brød eller en varm drikkevare hver 6. gang”, fortæller Matilde.

.

Belønner loyale kunder

For Bodenhoff handler app’en særligt om at belønne de loyale kunder.

”Udover alle de ovenstående goder ved appen, så vil vi gerne takke hver og en, der vælger at støtte og dette gør vi ved at kvittere med et valgfri stk. wienerbrød – helt kvit og frit! Så grib telefonen, download appen og sving forbi din lokale Bodenhoff, når sulten nærmer sig”, siger Matilde Neuvonen.

Hvis du har brug for hjælp til enten installering eller håndtering af appen, så står Bodenhoff altid klar til at hjælpe.

1 Comment

  1. Hej. Jeg har forsøgt at oprette en konto på appen men det mislykkes. Alt er skrevet korrekt, men jeg kan ikke komme igennem ved at trykkemig ind.
    Mvh Peter Madsen

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*