DEBAT – DF: Hvor er de aftalte 10.000 EU-grænsevagter?

Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
Af Finn Rudaizky, Kandidat til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti (DF)

Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, væltede det ind med flygtninge og migranter over Europas grænser. I 2019 tog EU-landene sig sammen og besluttede, at nu skulle der ansættes 10.000 grænsevagter i EU-agenturet Frontex.

De skulle hjælpe medlemslandene med at få styr på grænserne – særligt på grænserne over Middelhavet og via Tyrkiet. I årene inden var en del kommet til de spanske øer ud for Afrika, men det havde Spanien effektivt fået stoppet ved at sponsorere kystbevogtningsfartøjer til afrikanske lande.

EU kunne have gjort det samme i Middelhavet og i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet – og dermed have været klar til at håndtere situationen i 2015. Men det gjorde man ikke.

I stedet blev det til en milliarddyr aftale med Tyrkiet, der er hullet som en si – og så blev man enige om de 10.000 grænsevagter.

Men ak. Igen viste EU sig dybt ineffektiv – ikke bare kom man alt for sent i gang med at forhindre tilstrømningen til Europa. Man er heller ikke kommet i mål. Her i 2024 har Frontex ansat cirka 2.500 til deres indsats, som altså sigter mod at nå 10.000 grænsevagter. Men først i 2027. Altså 12 år efter den store flygtningekrise i 2015 og otte år efter det blev aftalt. Håbløst.

.

Ikke flygtninge

Og hvem er det så, at Frontex og mange af EU-landene gerne vil holde ude? I dag ved vi, at mange af dem, der kommer til Europa, overhovedet ikke er flygtninge. De er immigranter uden krav på skyggen af ophold.

Det vil sige, at de tager mod Europa for at få del i Europas velstand. De flygter overhovedet ikke fra hverken krig, personlig forfølgelse, vold, trusler fra regimet eller lignende.

Med sig bringer nogle af dem – ikke alle – en kultur og holdninger, som vi hverken deler eller ønsker i Europa.

Her tænker jeg blandt andet på et stærkt nedværdigende kvindesyn, antisemitiske tendenser samt homofobi.

Netop fordi vi kan se, at mange af de, som kommer i dag, overhovedet ikke er flygtninge, skal vi styrke de ydre grænser. Og når EU nærmest nedsmelter i håbløst bureaukrati, må vi selv tage affære.

.

DF vil styrke grænserne

Selvfølgelig støtter Dansk Folkeparti en forstærket indsats ved de ydre grænser. Men vi kan ikke vente på, at bureaukraterne i Bruxelles bruger ti år på et simpelt projekt.

Derfor skal vi selv – permanent – kunne have grænsekontrol.

Blokerer permanent grænsekontrol for at være i Schengen, så skal vi ud. Men helst ønsker vi, at vi i EU bliver enige om, at vi godt selv må have en effektiv grænsekontrol.

Og når EU nu ikke kan finde ud af det, skal vi have en stærk og effektiv grænsekontrol i Danmark, så problemerne ikke ender her.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*