DEBAT: Af Finn Rudaizky (DF) Medlem af Borgerrepræsentationen i København
Min kritik af Mia Nyegaard (R) for at være en “holdningsløs borgmester”, som ikke af sig selv omgående tager afstand fra kulturboykot mod israelsk teaterprofessor, Roy Horowitz, i sagen om CPH-STAGE og deres antisemitisk-lignende forsøg på udelukkelse af israeleren fra CPH-STAGE festival, får endelig Mia Nyegaard på banen.
Udover at være holdningsløs, kan jeg konstatere, at hun også er meget “glemsom”.
I sit juridisk lignende svar, “glemmer” hun, at fortælle læserne, at jeg i mit brev til Borgmesteren, beder hende tage afstand fra CPH DOK’s aflysning af israelsk besøg, som også Kulturministeren og Frederiksbergs Borgmester gjorde på eget initiativ.
Borgmesteren “glemmer” også at fortælle, at hun, modsat mange andre partier, intet gjorde, da hun erfarede om kulturboykot i København.
Nej, hun skrev jo til den hovedansvarlige for Israel-boykot, Pia Allerslev, at “jeg tager beslutningen til efterretning”. Altså absolut ingen radikal protest.
.
Radikale er blevet anti-Israel
Der var heller ingen radikal borgmester protest, da Copenhagen Pride, ønskede en sindelagskontrol hos Pride-festivalens sponsorer. De måtte ikke have forbindelse til Israel.
Copenhagen Pride kunne næppe have ønsket sig en bedre makker end Mia Nyegaard, som i TV-2 Kosmopol, tog Priden i forsvar og sagde, at der var tale “om en misforståelse”. Det var ingen misforståelse. Der var tale om grov diskrimination.
Mia Nyegaard og de radikales anstrengte forhold til staten Israel, blev også manifesteret i 2022, da hun i Borgerrepræsentationen, sammen med Enhedslisten, SF og Alternativet stemte for, at området Israels Plads i København, skulle reduceres og også kaldes Palæstinas Plads.
Stemmerne blev 26-26 og dermed bortfaldt forslaget.
.
Israels plads er jødernes tak til Danmark for redningen i 1943
Afstemningen var fult lovlig, men dybt uanstændig. Hvorfor ? Fordi navngivningen af det tidligere grønttorv, til Israels Plads, var staten Israels tak til det danske folk, som reddede de dansker jøder fra nazismen under 2.Verdenskrig.
Samtidig blev Denmark-Square opkaldt i Jerusalem.
Kampen om københavnske anti-israelske stemmer er hård på venstrefløjen og hos de radikale. Selv ikke en verdenshistorisk manifestation og et dansk-historisk minde, kunne Mia Nyegaard respektere.
Det kan undre, at Mia Nyegaard & Co. ikke foreslog en Palæstinas Plads et andet sted.
Det tror jeg nu slet ikke var nogen tilfældighed. Den udenrigspolitiske kamp i Mellemøsten blev ført ind på Københavns Rådhus. Udelukkende for stemmernes skyld.
Be the first to comment