Er du klædt på til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024?

EU valg. Ill Jens Hage
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Du har nok set valgplakaterne. Det er fordi, der er valg til Europa-Parlamentet. Måske ved du stensikkert hvor krydses skal sættes – eller er du lidt i tvivl? I hvert fald er her et tilbud til dig.

.
Bryggebo Mette Frobenius er en erfaren stand-up komiker og hun er uddannet erhvervsjurist. Nu står hun klar til at give dig et både informativt og underholdende overblik over, hvad der egentlig foregår i Bruxelles!
Hun vil på en times tid give dig en hurtig rundtur. Hun gennemgår de mange institutioner – blandt andet Rådet, Parlamentet, Kommissionen og Domstolen – og hun sætter fokus på de nuværende 14 medlemmer, og gennemgår hvem der er de kommende spidskandidater til valget.
.

11 partier stiller op

For 11 danske partier vil kæmpe om de 15 pladser, vi skal have efter sommerferien.
Oplægget er upolitisk, men faktuelt og informativt, og så må tilhørerne gå hjem og træffe deres nu (oplyste) valg.
Stemmeprocenten i Danmark ved sidste EP-valg i 2019 var 66 procent, især de unge stemmer ikke så meget, og det kan vi altså gøre meget bedre.
Selv siger hun: ”Jeg kan gøre dig klogere på opbygningen af det europæiske fællesskab i Bruxelles, for det er ikke så indviklet. Så se det her som en anderledes og underholdende oplysningstime om EU. Så du ved, hvem du kan stemme på til juni”.
Dato: 2/6-2024 kl. 14:00.
Varighed: 1 time
Vi giver en kop kaffe
Øl, vin og vand kan købes.
Tilmelding efter først til mølle princippet på dette link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*