DEBAT af Merete Riisager, tidligere undervisningsminister og folketingskandidat i Københavns Storkreds, og Joanne Bywater, medlem af Borgerrepræsentationen i København - begge Liberal Alliance
En skole skal være et sted for læring, leg og venskaber. Et sted hvor børn kan føle sig trygge.
Men sådan er virkeligheden ikke for alle børn i Danmark.
Ved den jødiske skole i København står politiet vagt morgen, middag og aften. Bevæbnede betjente er blevet en fast del af hverdagen for børn, der blot ønsker at gå i skole. Samtidig har vi set eksempler på, at fodboldkampe mellem børn er blevet aflyst af sikkerhedshensyn.
Det er dybt bekymrende.
For hvad siger det om vores samfund, når danske børn må vokse op bag sikkerhedsmure, fordi deres identitet gør dem til mål for had?
Veldokumenteret had
Det korte svar er: Det siger, at vi har et problem, vi ikke længere kan ignorere.
Antisemitismen i Danmark er stigende. Det er veldokumenteret. Og meget af den næres af en konflikt, der udspiller sig tusindvis af kilometer væk i Mellemøsten.
Den konflikt er kompleks. Den vækker stærke følelser. Men én ting burde være hævet over enhver diskussion: Ingen børn i Danmark skal betale prisen for voksnes konflikter – hverken herhjemme eller i udlandet.
Alligevel er det præcis det, vi ser i dag.
Selv fodbold for børn rammes
Vi ser, at børn fra den jødiske fodboldklub – en af de ældste fodboldklubber i København – forhindres i at spille kampe mod andre klubber og er nødt til at have vagter under træning.
Vi ser jødiske børn gå i skole bag politibevogtning.
Vi ser, at jødiske børn i københavnske folkeskoler skjuler deres jødiske identitet, fordi det at være jøde er blevet for kontroversielt.
Vi ser, at jødiske og israelske forældre vælge folkeskolen fra og sætte deres børn på den eneste jødiske skole i København, for hetzen er blevet for intens og konsekvenserne ved udskamning af jødiske børn er mangelfuld og endda ikke eksisterende på visse skoler.
Det er uacceptabelt.
Frihed og sikker også for jøder
Danmark er bygget på et løfte om frihed og sikkerhed for alle borgere – uanset tro, baggrund eller kultur. Det løfte gælder også jødiske familier.
Derfor skal vi som politikere sige klart og tydeligt: Antisemitisme hører ikke hjemme i Danmark. Hverken i skolegården, på gaden eller på sociale medier.
Men ord er ikke nok.
Vi må også turde handle konsekvent. Hvis man i Danmark agerer truende over for jøder eller på anden måde udviser antisemitisk adfærd, bør det have klare konsekvenser – også når det gælder statsborgerskab. Man kan ikke kræve at blive en del af det danske fællesskab, hvis man samtidig truer nogle af de borgere, der allerede er en del af det.
Antisemitiske og indvandring
Samtidig er vi nødt til at tale ærligt om årsagerne til problemet. En betydelig del af den antisemitisme, vi ser i Europa i dag, hænger sammen med indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, som vi i misforstået godhed har anpasset os til en grad, hvor vores værdier lider skade.
Hvor er vi, når lærere ikke tør tale om antisemitisme? Hvor er vi når lærere ikke kan undervise i holocaust? Hvor er vi, når man når u10 kampe aflyses?
Det betyder ikke, at alle mennesker fra disse områder deler sådanne holdninger. Tværtimod, men vi lader de få få råderet over dagsordenen til skade for de, der ønsker vores land og vores værdier og for de der altid har været her. Vi er nødt til at føre en præcis og konsekvent udlændingepolitik, der tager udfordringen alvorligt.
Hvis vi ikke tør tale åbent om problemet, kan vi heller ikke løse det. Det handler i sidste ende om noget større end én minoritet.
Det samfund vi ønsker
Det handler om, hvilken slags samfund vi ønsker at være.
Hvis jødiske børn ikke kan føle sig trygge i Danmark, så har vi ikke lært af historien og svigtet et grundlæggende princip i vores demokrati: Alle borgere har ret til at leve frit og uden frygt.
Derfor skal vi slå ring om alle danske børns sikkerhed – også de jødiske.
For et samfund måles ikke på, hvordan flertallet har det.
Det måles på, hvordan vi beskytter dem, der har mest brug for det.
Be the first to comment