Book din sauna hos GoBoat fra Bryggen

Goboat på Brygger er klar til ny sæson. Foto: Ghita Katz Olsen / Havnefronten.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Af Jesper Schou Hansen

 

GoBoat, der har sine rødder på Bryggen, har netop lanceret et flydende saunakoncept, som de kalder ”Sauna by GoBoat”, og som er en nytænkning af den skandinaviske saunatradition.

Her kobler GoBoat muligheden for at nyde saunaen og samtidig hoppe i en særlig dyppezone lige ved siden af saunaen for den fulde vinterspaoplevelse.

I første omgang er det ikke hos GoBoat på Bryggen, at selve saunaen er placeret. Den har fået midlertidigt ophold ved Ved Stranden 26 i Indre København hos Stromma, som GoBoat arbejder sammen med. Saunaen har plads til 12 personer. Gennem saunaens store vinduespartier får gæsterne et panoramaudsyn direkte til Slotsholmskanal, Christiansborg og resten af Indre By. Bookinger kræver ikke medlemskab og foregår online på saunabygoboat.dk. I december gives endda introduktionsrabat.

 

Sauna by GoBoat er for alle

I København er der over 7.000 ventende på optagelse i en vinterspaklub. Turister fra hele Danmark og internationalt er på et eller andet tidspunkt på vej tilbage til byen. Alt imens byder vinteren typisk på færre oplevelsesmuligheder, især på vandet. Men med en sauna på vandet, der ikke kræver medlemskab, åbnes nu nye muligheder på vandet i de kolde måneder.

“Efter flere års udvikling og produktion af Sauna By GoBoat-konceptet er vi nu klar med en pop-up lokation i hjertet af København. Sauna by GoBoat er den oplagte aktivitet for vennegrupper og familier til at nyde en tur i varmen med en eminent udsigt, som de færreste har set før. Prøv det – vi giver endda introduktionsrabat resten af 2021”, siger Anders Ekelund Mørck, CEO i GoBoat.

En tur i saunaen kan bookes online via saunabygoboat.dk. Du booker hele saunaen på én gang med plads til 12 personer i en eller to timer. Fællesskab har altid været en del af GoBoats ånd, hvilket også kan ses i designet af GoBoats både med et picnicbord i midten.

 

Ekspanderet koncept

Danskejede GoBoat, som også har lokationer i Australien, England, Tyskland og Sverige samt er til stede i Odense og Aalborg ud over København, har længe haft et ønske om også at være aktiv i de kolde måneder af året. Selvom oplevelsesvirksomheden for andet år i træk også holder åbent i vintermånederne med bådene, er saunakonceptet det oplagte næste skridt for GoBoat for at blive en oplevelsesvirksomhed hele året.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*