Den jødiske decemberfest

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Af Mette Ydebo

 

Dansk Jødisk Museum på Slotsholmen er under ombygning, men selvom selve huset er lukket af, kan man sagtens fejre chanukkah, den jødiske fest for genindvielse af templet i Jerusalem og frihed fra græsk undertrykkelse. Man gør det bare udendørs.

På byggepladsen i Bibliotekshaven mellem museet og Christiansborg indvier man samtidig museets nye chanukkiah, en meget høj niarmet lysestage til minde om det jødiske mirakel. Den flotte kandelaber er under stort møje udført af Ensomme Gamle Mænds Smedje i Kerteminde. Det fynske krea-værksted er en del af Ældre Sagen, som bl.a. fremstiller ting til museer.

 

Lånt traditionen med gaver

’Chanukkah’ betyder ’indvielse’ og fejres i glæde over, at man kunne rense templet og atter dyrke sin religion, efter at græsk-syrisk overherredømme igennem fem år i det andet århundrede f.v.t. havde hånet jøderne ved bl.a. at placere den græske hovedgud, Zeus, i deres tempel.

I moderne tid har jøder hentet en del inspiration fra julen, fx gaver og lege. Men lystænding er festens omdrejningspunkt. Hver dag i otte dage – den periode, olien i det genindviede tempel strakte – tændes et lys i chanukkiahen ved hjælp af tjenerlyset, som på hebraisk hedder shammash, og som er årsagen til, at stagen har ni arme.

I år falder chanukkah fra 29. november til 6. december, men da alle jødiske dage begynder den forudgående aften, tændes shammash sammen med det første lys den 28. november.

Dansk Jødisk Museum inviterer derfor til lystænding med taler og fejring af den nye lysestage den 28. november kl. 16.30 foran museet, hvor der vil være en snack og en varm drik til de fremmødte. Derefter tændes hver dag et nyt lys i den store kandelaber, som bliver stående i Bibliotekshaven året ud.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*