Biskoppen, der ville det gode

Biskop Hans Fuglsang-Damgaard. Restaureret historisk foto.
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
Share on print

Af Mette Ydebo

 

Dansk Jødisk Museum – i samarbejde med Selskabet for Dansk Jødisk Historie – rykker ind i Den Sorte Diamant for at fortælle om Hans Fuglsang-Damgaard, som under 2. verdenskrig var biskop i Københavns Stift. Han gik over i historien som manden bag det ’hyrdebrev’, der samlede landets biskopper imod nazisternes deportation af de danske jøder i oktober 1943. Men han gjorde så meget andet end det.

Teologen – og den tidligere professor i kirkehistorie – Martin Schwartz Lausten, der er forfatter til bl.a. et seksbindsværk om folkekirkens relation til de danske jøder, udgav sidste år bogen ”Biskoppen og jødeforfølgelserne”. Den taler han om ved arrangementet i Det Kgl. Bibliotek på Slotsholmen.

 

Ord skal blive til handling

I 1934 – året efter, at Hitler var begyndt at indføre sin adskillelse af jøder og ”ariere” i Tyskland – blev præsten Hans Fuglsang-Damgaard valgt til biskop i København. Den indflydelse, som fulgte med statussen, brugte han fra starten til at advare imod antisemitismen og til at foretage en indsamling til fordel for de jøder, som ville bort fra Tyskland og bl.a. søgte til Danmark. Den danske regering gav tilladelse til velgørenhedsarbejdet på betingelse af, at biskoppen ikke udtalte sig for ufordelagtigt om det sydlige naboland – altså Tyskland.

For Fuglsang-Damgaard var det ikke alene en kristen pligt at udvise næstekærlighed. Jesus var jøde, og det jødiske folks skæbne følte biskoppen et moralsk medansvar for.

Da jødisk ejendom blev ødelagt og jøder dræbt under den såkaldte krystalnat i Tyskland i 1938, benyttede han en kirkeindvielse her i byen til i sin prædiken at tale imod den grusomme fremfærd mod jøderne, hvilket resulterede i en præstelig fællesudtalelse vendt mod nazismen.

I Tyskland var det den såkaldte Bekendelseskirke, som modarbejdede nazismen, og modigt besøgte biskoppen kirken, mens Hitlers racelove strammedes til.

Fuglsang-Damgaard var født syd for den daværende dansk-tyske grænse, og som frontsoldat i tysk tjeneste fra første verdenskrig kendte han meget til krigens brutalitet. Han var med ved slagene ved Somme, hvor ikke mindre end en million soldater døde. Så da en ny verdenskrig blev en realitet, var det naturligt for ham at gøre sit til at beskytte og redde dens uskyldige ofre.

Jødeforfølgelserne flyttede helt tæt på i 1943, da også Danmarks jødiske minoritet havnede i nazisternes søgelys og blev jagtet. Men hverken personlige trusler eller mordet på digterpræsten Kaj Munk bremsede biskoppen og hans hustrus bestræbelser for at bedre jødernes forhold og redde liv.

Familien husede en flygtning i bispegården, de organiserede flugtruter og sendte derefter pakker med fornødenheder til de jøder, som fangedes og stuvedes sammen i kz-lejren Theresienstadt.

 

Udbred kristentroen

Hvad er ’det gode’? I religion som i politik gælder det, at vi handler over for andre mennesker i tilværelsen i overensstemmelse med, hvad vi selv og vores meningsfæller anser for godt.

Kristendommen kaldes ofte for kærlighedens tro. Kristne mennesker skal videreføre de gode gerninger, som Jesus underviste sin samtid i. Men i kristendommen er det tillige et påbud, at religionen skal udbredes til alle folkeslag – og i høj grad til det folk, Jesus selv kom af, jøderne.

I en artikel i Dansk Missionsblad i 1944 gik Hans Fuglsang-Damgaard i forbøn for ”Guds gamle ejendomsfolk” og forlængede bønnen med hensigten at ”bringe dem ham, som kan læge alle sår”. Desværre var biskoppen samtidig af den overbevisning, at ”Gud netop gennem lidelsen vil opnå sit mål med Israels folk”, altså at gøre dem til kristne. Med andre ord mente han, at holocaust var Guds retledningsredskab, fordi jøderne endnu ikke havde taget imod Jesus og kristendommen!

Fortællingen om biskoppen, som i enhver henseende ville det gode, kan nok lægge op til refleksion og diskussion. Man kan komme og lytte med, når historien formidles i Diamanten af en kirkehistorisk ekspert.

 

Martin Schwartz Lausten taler om Hans Fuglsang-Damgaard og om sin bog ‘Biskoppen og jødeforfølgelserne’ den 25. november kl. 18.30 i Blixen-salen i Den Sorte Diamant. Billetter a 40 kr. kan købes via jewmus.dk

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*