Distortion rykker ind langs havnen

Lille Langebro - i farver.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Af Jesper Schou Hansen

 

Hvis du synes, at der har været nok gang i gaden på Islands Brygge i sommerens løb, så kan du godt forberede dig på endnu mere fest. Festivalen Distortion har nemlig fået mulighed for at rykke ind langs havnen – fra Refshaleøen til Sluseholmen.

Det hele er dog ikke med de kendte store og nogle gange ret voldsomme gadefester, der kommer til at ramme hele havneløbet.

I ansøgningen til Københavns Kommune skriver Distortion således, at de i forbindelse med coronaen har fremrykket deres justeringer af konceptet, så der allerede fra 2022 kommer til også at være mindre events med 2-500 gæster og ifølge billedmaterialet nogle gange målrettet børn og deres forældre.

 

Kæmpe fest Ved Langebro

Den store gadefest kommer til at finde sted på bl.a. Vesterbro, Rådhuspladsen og ved Langebro. Derfor er hovedparten af de planlagte events langs havnen såkaldte ”grønne eller lilla events”, hvor der kun bruges små lydanlæg eller slet intet, og hvor der kun er små eller ingen scener til musikalske indslag. De grønne og lilla områder er blandt andet Sluseholmen, Havnevigen, Havnebadet ved Fisketorvet, Islands Brygges Havnebad, Bølgen på Kalvebod Brygge, Inderhavnen på Christianshavn og ved Blox.

Festen Ved Langebro/Langebrogade bliver til gengæld med knald på for 4000 gæster under navnet Distortion X, der dækker over, at det bliver et lukket publikumsområde med billetter.

Netop betaling har fremkaldt kritik fra Enhedslisten, mens Venstre fremsatte forslag om, at selve Distortion langs Københavns Havn blev droppet af hensyn til beboerne. Det forslag vandt dog kun støtte fra Konservative.

Distortion står til at løbe af stablen 1.-3. juni 2022.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*